Logo

Jakobsstige - Polemonium caeruleum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Jakobsstige - Polemonium caeruleum

Bladene hos jakobsstige består af man­ge regelmæssigt stillede småblade, der kan minde om trinnene på en stige, og navnet er hentet fra jakobsstigen i 1. Mosebog. Det botaniske navn har sin oprindelse i græsk polemos=strid, efter en kamp mellem to sagnkonger om, hvem af disse der først havde opdaget plantens helbredende egenskaber. Jakobsstige har en krybende jordstæn­gel, hvorfra de oprette, indtil 80 cm høje bladbærende stængler skyder frem. Blomsterne er hjulformede, klart himmelblå med gule støvknap­per.

 

Jakobsstige (Polemonium caeruleum) er en elegant staude.

 

Vækstkrav: Jakobsstige vokser bedst i en let, næringsrig og fugtig jord, men kan dog også trives på sandjord. Den blomstrer bedst i fuld sol, men udvik­ler sig også ganske pænt i halvskygge. Væksten er ikke særlig kraftig, og den kan let kvæles af kraftigere voksende naboplanter, som derfor må holdes på afstand.

 

Pleje: Jakobsstige formeres ved deling af ældre planter i det tidlige forår eller straks efter afblomstringen i august. Arterne kan også formeres ved frøud­sæd, og hvor forholdene tiltaler plan­ten, formerer den sig let ved selvså­ning. Udplantning og omplantning i april eller august. Nedskæring af den visne top bør ikke foretages om efter­året, men vente til det tidlige forår.

 

Anvendelse: Jakobsstige er en gammel bondehaveplante, som passer godt i et blandet blomsterbed sammen med akelejer, gemserod, kejserkrone, bon­derose (pæon) og floks. Den kan også plantes i større grupper i et staudebed

eller som bundplante i en lys »skov­bund« mellem større buske og frugt­træer. I blomsterengen er den ligeledes velegnet.

 

Sorter:

'Album' har lysegrønt løv og hvide blomster.

Polemonium caerule­um var. himalayicum har særlig store, lillablå blomster.

 

Andre arter: Polemonium reptans ud­vikler sig til løse, brede planter med krybende rodstok og ofte med udløbe­re. Blomsterstanden er løsere end hos Polemonium caeruleum og knap så rigt­blomstrende. Blomstringen begynder allerede i april-maj og varer til langt hen i juli. Af sorter kan nævnes 'Al­bum' med hvide blomster, højde 30 cm; 'Blue Pearl' med lysende him­melblå blomster, højde 40 cm; og 'Ko­nigssee' med smukke, dybblå blom­ster, højde 40 cm.

Polemonium richardsonii er muligvis en krydsning mellem Polemonium cae ru­leum og Polemonium reptans. Den danner tætte planter med findelte bla­de og kraftige blomsterstande. Den blomstrer i april-maj; men fjerner man de visne blomsterstængler, vil der følge en ny blomstring sent på sommeren. Højden er 50 cm. Af sorter anbefales 'Pallidum' , porcelænsblå, og 'Super­bum', mørkeblå.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (24 stemmer)
Siden er blevet set 4.551 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
162405-06-2012 19:59:06 Erik Hviid Larsen
Måske man kunne oplyse om, at den er - omend en megen sjælden - dansk planteart, der i følge Eug. Warmings 'Frøplanterne' er udbredt til op i arktis [skal kontrolleres, da Warmings tekstbog (4. reviderede udgave) udkom vist nok i 1912].

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os