Logo

Japanvin - Cissus striata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Japanvin - Cissus striata

Japanvin er, trods det danske navn, hjemmehørende i Sydamerika. Det er en spinkel, stedsegrøn, klatrende plan­te med femfingrede, blanke blade; de enkelte småblade er 2-3 cm lange og svagt tandede. De unge skud og blade er glatte og rødbrune. Planten minder om en vildvin en miniature. Den an­vendes som ampel- eller espalierplante i let skyggede vinduer.

 

Pleje: Jorden kan være en spagnum­standardjord. For at holde planterne lave må temperaturen helst ikke kom­me over 16-18°C i vækstperioden, men hvis temperaturen kommer under 16°C om vinteren, kan der opstå brune, døde bladpartier. Japanvin er både vand- og næringskrævende i vækstpe­rioden, hvor jorden aldrig må tørre helt ud. Om vinteren tilfører man mindre vand og ingen næring. Man kan knibe planterne 1-2 gange for at gøre dem mere fyldige. De lange ranker kan bindes fast til blomsterpinde.

 

Formering: Japanvin kan formeres året rundt. Man bruger etleddede stik­linger; men led med slyngtråde i blad­hjørnerne kan ikke bruges, idet de ikke udvikler nye skud. Man stikker i en spagnumblanding, og temperaturen skal helst være 20-22°C. For at holde tilstrækkelig høj luftfugtighed dækker man stiklingerne med plastic. Normalt slår stiklingerne rod på 2-3 uger.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (39 stemmer)
Siden er blevet set 8.761 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1231026-07-2018 10:22:03 Connie
Har en stående i en uopvarmet udestue. Den holder sig flot grøn hele året selvom den kommer ned 1-5 °C

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her