Logo

Kællingetand - Lotus corniculatus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kællingetand - Lotus corniculatus

Lotus er et gammelt græsk navn, der har været knyttet til flere planteslæg­ter; corniculatus betyder krummet eller hornformet og hentyder til ærteblom­stens største kronblad, fanen, der er krumt tilbagebøjet. Kællingetand har 20-30 cm lange, krybende stængler med små tredelte blade, der hver har et par bitte små, brune akselblade. Den breder sig villigt og danner et tæt, grønt tæppe. Undertiden kan den ud­vikle sig for voldsomt under gode for­hold; men især som murplante er den glimrende, fordi blomstringen fortsæt­ter langt ind i efteråret. Varieteten 'Pleniflorus' har dobbelte gule ærte­blomster og er den bedste til havebrug.

 

Vækstkrav: Kællingetand er uhyre nøj­som og stiller ingen særlige krav til jorden; men den blomstrer frodigst i fuld sol. Formeringen kan ske ved deling eller frøudsæd.

 

Kællingetand (Lotus corniculatus) er en glimrende murplante, der blomstrer til langt hen på efteråret.

 

Andre arter: Der findes flere arter af kællingetand i den danske natur. Sumpkællingetand (Lotus uliginosus) ligner meget Lotus corniculatus, men findes på fugtige steder.

Lotus berthelotii, der også kaldes due­næb, stammer fra De eanariske øer. Den har smalle, sølvgrå blade og smukke, skarlagenrøde blomster. Des­værre er den ikke hårdfør hos os, men den er en fremragende ampel­plante, som ikke kræver overvældende megen fugtighed. Man formerer den ved stiklinger om foråret. Der plantes flere sammen i en potte med enheds­jord, som stilles i hus, gerne på under­varme. Den overvintres lyst ved ca. 5°C og vandes sparsomt.

Lotus jacobaeus, asparges ært eller kantbælg, blev tidligere dyrket som

enårig plante i køkkenhaven; man spi­ste bælgene som erstatning for aspar­ges. Det er en ca. 30 cm høj plante med rødbrune blomster midt på som­meren. Man sår den på friland i april-maj.

 

Kællingetand har en smuk slægtning på Tenerife. Den hedder duenæb (Lotus berthelotii) og kan hos os anvendes som hængeplante i et sydvindue. Den blomstrer i februar og har vækstperiode indtil august.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 5.769 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her