Logo

Korea-snebolle - Viburnum carlesii

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Korea-snebolle - Viburnum carlesii

Korea-snebolle er en lav busk med let vækst og udbredte grene; både grene og blade er dækket af en tæt filt af stjernehår. Bladene er bredt ægforme­de med uregelmæssigt tandede blad­rande; bladoversiden er mørkegrøn, undersiden er tæt håret. Blomsterne springer ud i april eller maj; de er samlet i tætte, halvkugleformede stan­de, der er 5-7 cm brede. Kronbladene er hvide med svagt lyserød yderside, og blomsterne har en herlig duft. Frugterne er blåsorte. Planten har ofte et meget tidligt løvfald.

 

Vækstkrav: Let, men ikke for tør jord i fuld sol; trives dog også i halvskygge. Vinterdækning er ikke nødvendig.

 

Pleje: Korea-snebolle formeres bedst ved urteagtige stiklinger i juni, mens træagtige stiklinger har vanskeligt ved at danne rod. Planten kræver ingen særlig pleje, men vokser kun langsomt til i de første leveår. Udtynding eller beskæring må frarådes.

 

Anvendelse: Alle de nedenfør nævnte arter er velegnede i småhaver, atrium­gårde og åbne forhaver. De kræver ingen særlig pleje og er meget populæ­re p.gr. af den tidlige blomstring og den fine duft.

 

Andre arter og hybrider:

Viburnum burkwoodii er en krydsning mellem Viburnum carlesii og Viburnum utile; den er stedsegrøn og kaldes på dansk duftsnebolle. Se artiklen Snebolle.

 

Viburnum carlcephalum er en hybrid mellem Viburnum carlesii og Vibur­num macrocephalum. Den minder af udseende meget om den førstnævnte, men. er noget kraftigere i væksten, indtil 200 cm høj og har større blade. Løvet antager en rødlig farve om efter­året. Blomsterne er samlet i meget store stande, som bliver indtil 13 cm brede. Blomsterne er rent hvide og har en kraftig, sødlig duft.

 

Viburnum macrocephalum har større og smukkere blomster end de øvrige Viburnum-arter. Blomsterne sidder i 8-15 cm brede, kugleformede stande; de er snehvide og sterile. Arten blom­strer i maj; den er en løvfældende busk, der bliver 150 cm høj.

 

Korea-snebolle (Vibumum cariesii) er en lille busk, der skal nydes på nært hold, ikke mindst p.gr. af den fine blomsterduft.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (10 stemmer)
Siden er blevet set 4.217 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her