Korktræ (Phellodendron amurense) er særlig velegnet til småhaver.
Især ældre eksemplarer af korktræ har dybt rillet bark med et ret tykt lag lysegrå kork, som har givet planten det danske og det botaniske navn, græsk phellos = kork, dendron = træ. Træet stammer fra Kina og Sibirien, hvor det bliver 15 m højt, mens det herhjemme sjældent bliver over 10-12 m. Det er ofte flerstammet, og den brede, kuplede krone kan minde om kronen hos skyrækker (Ailanthus). Stammen er sort, ·mens sidegrenene er lysegrå. Bladene er indtil 35 cm lange; de er fjersnitdelte med 5-13 småblade. Blomsterne er samlet i uregelmæssigt forgrenede toppe i spidsen af skuddene; de savner kronblade, og hanblomsterne består af hvide støvdragere med gule støvknapper; hunblomsterne er lige så uanselige, med en hvidgul støvvej. Frugterne er grønne, kuglerunde bær, som ved modning bliver sorte; ved knusning giver både bær og blade en aromatisk duft. Gul høstfarve.
Vækstkrav: Korktræ trives bedst i let fugtig jord i sol eller halvskygge. Efter en meget fugtig sommer modnes de nye skud ikke og er udsat for at fryse tilbage om vinteren.
Pleje: Korktræ formeres ved frø; men disse må om efteråret stratificeres, dvs. opbevares i let fugtigt sand vinteren over og sås om foråret i en let, varm jord. Korktræ har et tæt rodnet; selv større træer kan let flyttes med rodklump. Træerne bør ikke udtyndes eller beskæres; kun tilbagefrosne grene må hvert år fjernes, før de døde skud angribes af zinnobersvamp (se denne artikel).
Anvendelse: Korktræ er ikke særlig kendt her i landet, men fortjener stor udbredelse, da det er et smukt træ, både i småhaver, parker og på offentlige pladser. Det kan nu købes pottekultiveret i flere større planteskoler.