Logo

Kornblomst - Centaurea cyanus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kornblomst - Centaurea cyanus

Kornblomsten er i dag en af vore kendteste ukrudtsplanter. Den er spredt ud over det meste af verden ved menneskets hjælp og er i nogle tilfælde fundet indslæbt på Færøerne, Grøn­land og Island, men kan ikke her vedligeholde sig selv ved frøformering. Den dyrkes tillige som prydplante i haver.

Planten er 40-70 cm høj med en rank, grenet stængel. De nedre blade er stilkede og fjerfligede, mens de øvre er siddende og linje-lancetformede. Blomsterkurvene sidder enkeltvis i spidsen af stænglerne. Randblomster­ne er rent blå, mens skiveblomsterne er violette. Kurvsvøbbladene bærer karakteristiske, sorte vedhæng. Kornblomsten er en typisk mark­ukrudtsplante, der ikke stiller særlige krav til den jord, den vokser på; dog hører den til blandt de første arter, der lader sig fortrænge af flerårigt bund­ukrudt. Den holder særlig af tørre skrænter med fattig vegetation.

 

Kornblomsternes blå farve tiltrækker mange insekter. Støvdragerne har tilmed pirrelige støvtråde, der sørger for, at alle de besøgende insekter får støv på sig.

 

P.gr. af de meget forskellige forhold, planten vokser under, har den udviklet både vinter-enårige og sommer-enåri­ge individer. Dette har medført, at man nu også kan finde arten som markukrudt på agerjord med vårsæd; men trods dette er den alligevel i tilbagegang p.gr. af en bedre rensning af såsæden. I en enårig blomstereng og i snitbedet er kornblomst en glimrende haveplante.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.356 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her