Logo

Læderkrone - Ptelea trifoliata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Læderkrone - Ptelea trifoliata

Navnet læderkrone hentyder til den seje, læderagtige bark. Det botaniske slægtsnavn er oprindelig det græske navn for 'elm; frugterne hos de to slægter minder meget om hinanden. I øvrigt bliver læderkrones tørre, vinge­de frugter siddende til langt hen· på vinteren. Læderkrone stammer fra det østlige Nordamerika og bliver i Dan­mark en stor busk eller et lille, fler­stammet træ på indtil 5 m. Kronen er bred og rund. På ældre træer ruller barken af i korte stykker på tværs af grene og stamme; barken får derved en uregelmæssig og læderagtig overflade. Bladene er trekoblede med siddende småblade, og deres overflade er tæt prikket. med gennemskinnelige olie­kirtler. Både bark og blade afgiver en humleagtig duft, hvis man gnide r dem. Blomsterne er grønlighvide, vellug­tende og samlet i små halvskærme; de er fremme i juni. Frugterne er hvidlig­grønne og vingede.

 

Læderkrone har dekorative frugter, som lokker mange frøædende fugle til at besøge haven om efteråret.

 

Vækstkrav: Læderkrone trives i en­hver let, gerne sandblandet havejord i fuld sol. Det kan være vanskeligt at få unge planter i gang, men er de først kommet i vækst, er det et af de nem­meste havetræer, som ikke kræver pasning.

 

Pleje: Læderkrone formeres ved frø, som efter modningen stratificeres i urtepotter med grus, der overvintres nedgravet i jorden. Følgende forår kan frøene udsås på blivestedet.

Anvendelse: Læderkrone kan anven­des som solitærtræ. Den bevarer blade­ne langt hen på efteråret, og derefter har man længe glæde af de smukke frugter. Mange fugle sætter pris på frøene, der p.gr. af deres aromatiske duft og smag tidligere blev anvendt som erstatning for humle. Nogle af planterne er hanplanter. For at få en god frugtsætning bør man derfor plan­te flere eksemplarer sammen, så der er chance for både hanplanter og tvekønnede individer.

--

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.592 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her