Mælkebøtte - Løvetand - Taraxacum vulgare

Kært barn har mange navne. Løvetand, fandens mælkebøtte og Vorherres gulddukater er nogle af dem. Navnet mælkebøtte hentyder dels til mælke­saften, dels til den nøgne frugtbunds lighed med skinddækket, som man i gamle dage anbragte over træbeholderen med mælk, så mælken ikke skvul­pede over. Tilnavnet fandens hentyder til, at saften er bitter og lidt giftig. Forresten anvendes mælkebøttens blade især i Frankrig som salat. Der kal­des den pisse-en-lit (tisse i sengen), da saften er stærkt vanddrivende. Mælkebøttens blomstring falder især i maj og august. Kun fjorten dage efter afblomstringen er frøet spireklart. Det er ikke engang nødvendigt med be­støvning, for mælkebøtten udvikler frø så at sige ved jomfrufødsel. Hvis blomsten afhugges kort efter afblomstring, er frugterne alligevel spiredygti­ge. Frøene spredes for alle vinde ved hjælp af de velkendte, fjerlette fnok. Kimplanterne udvikler en lille bladroset, som overvintrer og derpå blom­strer følgende forår.

I høj bevoksning bliver mælkebøtterne op til en halv meter høje, så de hule stængler kan løfte blomsterne op i lyset. I tætklippet græs ligger mælkebøt­ternes blade hen ad jorden, og blomsterstænglerne er kun få centimeter høje. Bekæmpelsen er vanskelig. Den mindste stump af den tykke, lodrette pælerod kan danne en ny plante. Når man derfor på gammeldags måde »stikker« mælkebøtter i plænen, bliver altid en del af roden tilbage i jorden, og fra denne skyder en eller flere nye planter frem, måske først følgende år. Men med ihærdig lugning kan mælkebøtterne holdes i skak i en mindre plæne. Under større forhold kan man sprøjte med hormonmiddel 0,4 gram/m² uden at skade græsset. En sprøjtning pr. år er nok. Sprøjt kun i over­skyet vejr eller hen under aften, hvor blomsterne er lukket (af hensyn til bierne).

En mere miljøvenlig bekæmpelse er at dryppe blot en dråbe hormonopløs­ning eller en dråbe petroleum ned i hver bladroset ved hjælp af en smøre­kande. Det slår bladene og øverste del af roden ihjel, men nye planter sky­der før eller senere frem fra overlevende roddele dybere nede.

---