Mangan er et mikronæringsstof, som indgår i enzymerne, hvor det er vigtigt for ånding og forarbejdning af kvælstof. Mangan optages som manganion, opløst i jordvandet. Det er dog ikke altid opløseligt, idet opløsningsgraden falder ved stigende reaktion (pH) i jorden. Jordens bakterier kan ilte mangan til manganilter, der ikke er vandopløselige. I våde, sure, iltfattige jorder omdanner bakterierne til gengæld mangan til vandopløselige forbindelser; dette er en af årsagerne til, at surbundsplanter som rododendron vantrives på basisk jord, idet de mangler tilgængeligt mangan. Ved mangel opstår manganklorose, også kaldt lyspletsyge, gulfarvning af især de unge blade, med en grønlig zone langs bladribberne; i visse tilfælde kan bladene visne helt. I basisk jord, hvor mangan straks bindes, er det bedst at tilføre stoffet som en såkaldt mangan-chelat, der sørger for, at manganet frigøres over en lang periode uden at bindes. Bladene kan ved sprøjtning tilføres en opløsning af mangansulfat på 2%, idet de kan optage stoffet direkte. Mangan indgår også i de specielle gødninger, der anvendes til surbundsplanter. I en almindelig have er det ikke nødvendigt rutinemæssigt at tilføre mangan, kun efter en jordbundsanalyse.