Logo

Metalblad - Hemigraphis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Metalblad - Hemigraphis

Det botaniske navn Hemigraphis kom­mer af græsk hemi = halv og graphis = børste; nogle af arterne har i en støvsæk på de bageste støvdragere bundter af hår, der kan minde om en pensel. Stænglerne er nedliggende og rodslående, og bladene, for hvis skyld planten dyrkes, er metalagtigt purpur-farvede. Blomsterne er ubetydelige og hvide.

 

Pleje: Metalblad er ikke nogen let plante, idet den kræver høj tempera­tur, stor luftfugtighed og meget lys, mens den ikke tåler stærk sol. Ved at stille planten på en omvendt potte i en skål vand og overbruse med kuldslået vand et par gange om ugen kan der holdes stor luftfugtighed omkring den. I den lyse del af året vandes og gødes hyppigt, mens der om vinteren vandes sjældnere og ikke gødes; overbrusnin­gerne fortsættes dog i vinterperioden. Ompotning sker i en standard-torve­blanding om foråret, men kun, hvis planten er blevet for stor til potten og rødderne er ved at løbe ud.

 

Formering: Det er let at formere me­talblad ved aflægning, idet stænglerne danner rødder, når de bliver lagt hen ad jorden. Hvor der dannes rødder, kan stænglerne skæres over, og man har en ny plante. Ved stiklingeforme­ring skal stiklingen være 6-10 cm lang. Der stikkes i en tørve-standardblan­ding, og stiklingerne dækkes med klar plastic, til de har slået rod. For at holde jordtemperaturen over 20°C kan kassen stilles på en radiator.

 

Arter:

Hemigraphis alternata er hjem­mehørende på Java. Stænglerne er rødbrune og bladene hjerteformede, skinnende, med grønne bladnerver og sølvagtig glød. Blomsterstanden er ca. 5 cm lang.

Hemigraphis repanda er hjemmehø­rende i Indien. Stænglerne er tynde og brunviolette og bladene smalle, pilfor­mede og dybt indskårne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.123 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her