Logo

Misteltenkaktus - Rhipsalis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Misteltenkaktus - Rhipsalis

Slægten Rhipsalis, hvortil mistelten­kaktus hører, tæller i alt ca. 60 arter, der alle er epifytter. I modsætning til alle øvrige kaktusslægter er Rhipsalis også hjemmehørende i Den gamle Verden. De fleste af arterne gror bedst i en fugtig atmosfære; men visse er specielt tilpasset til tør luft, hvorfor de er meget velegnede som stueplanter. De tåler ikke direkte sol. Rhipsalis er en mangeformet slægt. Nogle af arter­ne har rørformede stængler, mens an­dre har kantede eller bladlignende stængler. Hos nogle arter kan stængler­ne blive meterlange, så at planterne kan bruges som hængeplanter.

 

Rhipsalis cassutha er en hængekaktus med 3 m lange stængler, fyldt med hvide frugter.

 

Pleje: Rhipsalis kræver en luftig jord, fortrinsvis bestående af spagnum. For at give bedre bortdræning af vandet kan man lægge et lag potteskærver i bunden af potten. Af hensyn til de sarte, øverligt liggende rødder må jor­den ikke være konstant fugtig. Om sommeren kan planterne stilles uden­dørs i let skygge. Efteråret er planter­nes hviletid. Når planterne er taget ind i september, holdes de i 6-8 uger med så lidt vand, at rødderne netop undgår fuldstændig udtørring; er der mulighed for at stille planterne køligt i denne periode, fremmer det blomsterdannel­sen. I november-december, så snart knopperne ses tydeligt, gives mere vand.

 

Formering: Rhipsalis formeres ved stiklinger. Efter afskæring af stiklin­gerne får de lov at ligge et par dage, så at snitfladen er tør. Derefter stikkes de i en spagnumblanding med klar plastic over stikkekassen for at holde sluttet luft og dermed høj luftfugtighed; dette fremmer en hurtig roddannelse.

 

Arter:

Rhipsalis cassutha er hjemme­hørende i de tropiske områder af Amerika og på Sri Lanka. Det er en stærkt forgrenet, op til 3 m lang, hængende plante med indtil 50 cm lange side­skud. Stænglerne er flade, lysegrønne og 2-4 mm tykke. Blomsterne er cre­mefarvede, frugterne hvide til rosafar­vede.

 

Rhipsalis houlletiana er hjemmehøren­de i Brasilien, hvor den vokser som en busk med hængende grene. Den bliver op til 2 m eller mere. Forneden på planten er grenene cylinderformede, mens de foroven er bladlignende og dybt savtakkede. Farven er grøn med rødlige rande. Blomsterne er hvide og bærrene karminrøde.

 

Rhipsalis mesembryanthemoides er hjemmehørende i Brasilien. Det er en op til 40 cm høj, stærkt forgrenet busk med runde stængler, hvorpå der dan­nes 7-15 cm lange, filtet-hårede side­grene. Blomsterne er hvide til lysrosa, frugterne hvide eller rødlige.

 

Rhipsalis pachyptera er hjemmehøren­de i Brasilien. Den har en busklignen­de, stærkt forgrenet vækst; i begyndel­sen er væksten opret, senere bliver den mere hængende. De bladlignende stængler er elliptiske til cirkelrunde i tværsnit, groft tandede, op til 20 cm lange og 12 cm brede. De er mørke­grønne til purpurrøde med stærkt fremspringende nerver. Blomsterne er kraftigt duftende, gullige. Frugterne er røde.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (12 stemmer)
Siden er blevet set 8.376 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her