Myrer - Formicidae

De vingeløse arbejdermyrer i færd med at flytte myrepupperne i myretuen.

Myrerne hører sammen med bier og hvepse til de årevingede insekter. Alle vore ca. 40 danske myrearter lever som sociale i store samfund, bestående af dronninger, hanner og de såkaldte ar­bejdere, som er vingeløse, sterile hunner.

Ved siden af frø, sommerfuglelarver og andre smådyr er bladluse-ekskre­menter, honningdug, myrernes vigtig­ste føde. Den sukkerholdige honning­dug hentes i bladluskolonier i nærhe­den af tuen eller »malkes« af bladlus, der holdes som husdyr i myresamfun­det.

Myrer kan tumle genstande, der er tungere end dyrene selv.

På varme, stille dage i juli og august træffes »vingemyrer« i kæmpesværme. Sværmningen sættes i gang af vejret, og de vingede hunner og hanner fra mange tuer parrer sig i luften, ofte til stor glæde for insektædende fugle. Hannerne dør hurtigt herefter, mens de hunner, der har overlevet sværm­ningen, overvintrer og først lægger æg det følgende forår. Vor almindeligste art i haven er den lille sorte havemyre (Lasius niger), hvis tuer ofte findes under fliser og kantsten og som til tider viser sig indendørs. I haven kan de med deres gange underminere planter, som derved kommer til at stå løst. Hvis ødelæggelserne antager et for stort omfang, kan man ødelægge selve my­reboet ved gennemvanding med ko­gende vand eller ren petroleum. Und­gå at beskadige rødderne på planterne i nærheden. Der findes forskellige my­repulvere i handelen; de indeholder lindan og kan have nogen virkning.

Skovmyrerne bygger meterhøje tuer af grannåle.

De røde skovmyrer, som i skove og plantager bygger store tuer af grannå­le, er rovdyr, som lever af insekter, insektlarver og små dyreådsler; de er udprægede nyttedyr, der er fredet bl.a. i Tyskland.