Logo

Nattens Dronning - Selenicereus grandiflorus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nattens Dronning - Selenicereus grandiflorus

Familie: Cactaceae - Kaktusfamilien.

 

Hjemsted: Cuba.

 

Vækstform: Forgrenet søjlekaktus med 3-4 cm tykke, fem­- til syvfurede stammer med luftrødder, der ikke kan holde sig oprejste; de bliver meget lange, grønne eller blågrønne. Stængelspidserne er uldbeklædte.

 

Blade: Lange, hvide børster og gullige torne, syv til ti på hver nålepude.

 

Blomster: Meget store (20-30 cm), vaniljeduftende. De åbner sig om natten og er kun åbne nogle fa timer. Udvendigt er blomsterne brunlige, i midten rent hvide. Planten må være ret gammel (7-8 år), før den kan blomstre. Kulde (+ 10°C) inducerer knopdannelse.

 

Anvendelse: Udenfor blomstringstiden er planten noget uskøn, så man bør nok anbringe Dronningen lidt afsides på et solidt stativ.

 

Pasning: I sommertiden kan den med fordel sættes udendørs og vandes og gødes rigeligt. I god tid inden frost tages den ind og placeres lyst, tørt og køligt (10°C). Kræver opbinding.

 

Jord: Muldjord med grus eller perlite.

 

Formering: Stængelstykker skæres af og tørres et par uger før stikning. Planten bruges ofte som underlag for podning af andre kaktus.

 

Problemer: Skjoldlus.

Andre arter (alle natblomstrende):

- boeckmannii - lysegrønne, runde stammer, hvide duftløse blomster

- macdonaldiae - tynde, runde, puklede stammer, luftrødder, orange blomster

- pteranthus (foto) - Nattens Prinsesse - tykke stammer, flødefarvede blomster, gult bæger, noget lettere at dyrke i stue end Dronningen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (20 stemmer)
Siden er blevet set 11.251 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1171813-07-2017 12:01:53 lise lochmann
Min nattens dronning tabt sine 2 knopper. Hvad gør jeg? Det er en gammel plante, som jeg plantede om for ca 4 mdr. siden. Venlig hilsen
647309-08-2016 12:40:12 Hanne Holm
Hvor kan man købe nattens dronning, og hvad er prisen?

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her