Logo

Sommerhyacint - Galtonia candicans

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sommerhyacint - Galtonia candicans

Galtonia er opkaldt efter den engelske antropolog Sir Francis Galton (1822- 1911), der rejste meget i Sydafrika, hvorfra planten kommer. Det latinske candicans = hvidlig og refererer til blomsterfarven. Man kender fire arter; men kun en enkelt er under kultur. Sommerhyacint er en løgplante med hvidgule, kuglerunde løg, der kan bli­ve meget store. Den oprette, bladløse blomsterstængel, der let kan blive 1 m høj, bærer øverst en lang klase af hængende, hvide, duftende, klokke­formede blomster, ofte 20-30 stykker, der springer ud efterhånden med de nederste først, således at blomstringen kan strække sig over meget lang tid. De lange, spidse, grundstillede blade er søgrønne og kan blive op til 8 cm brede; men desværre knækker de me­get let og virker derfor ikke altid lige dekorative.

 

Vækstkrav og pleje: Sommerhyacint tåler ikke frost, og selvom den i milde år kan overvintre i veldrænet jord på friland under et tykt dække af blade eller halm, er det sikreste at behandle den som dahlia og gladiolus. Løgene optages om efteråret og opbevares vin­teren over i sand på et køligt, men frostfrit sted. I april-maj lægger man dem igen i næringsrig, veldrænet muld i fuld sol.

 

Formering: Sommerhyacint formerer sig ofte ved sideløg, men er i øvrigt nem at formere ved frø, som sås tyndt tidligt om foråret i bænk eller potte. De spirer bedst ved omkring 20°C, og når småplanterne kommer frem, må de afhærdes forsigtigt. Om efteråret tager man de nye løg op og opbevarer dem vinteren over i sand. Det følgende forår skal de igen lægges på beskyttet bed; men allerede to år efter udsånin­gen har man ofte blomsterdygtige løg.

 

Sommerhyacint bærer en lang klase af hvide, duftende klokker. De nederste blomster i klasen springer ud først, og man kan have sommerhyacint i blomst over en meget lang periode.

 

Anvendelse: Sommerhyacint er en me­get smuk løgplante til staudebedet, og planter man en lille gruppe for sig selv i græsplænen eller på en sollys plads mellem stedsegrønne, kan den lige­frem virke imponerende. Sommerhya­cint er også en glimrende potteplante til koldhuset, og den vil her komme lidt tidligere i blomst. Planter man flere løg sammen i en stor potte, kan man tillige have stor glæde af den som en flytbar terrasseplante; men da den er ret næringskrævende, bør man jævn­lig give den et tilskud af flydende gødning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (10 stemmer)
Siden er blevet set 4.436 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
135219-09-2013 23:26:26 menevse cartilli
Hvor kan jeg finde denne plante "løg/frø" ?
135317-01-2010 17:34:08 Tina Clausen
Seks stjerner til denne smukke og fyldige plante, som jeg har ledt med lys og lygte efter !

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her