Logo

Squash - Cucurbita pepo

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Squash - Cucurbita pepo

Squash er de små, umodne frugter af en græskar-art (Cucurbita pepo con var. giro­montiina).

Squash er en enårig plante, hvis frugter høstes, når de er 10-25 cm lange. Sorten her kaldes 'Grøn Busk'.

 

De umodne, små frugter af en varietet af buskgræskar, Cucurbita pepo con­var. gircmontiina, kaldes bl.a. squash, et navn, vi har lånt fra engelsk; i Frankrig kaldes frugterne courgettes og i Italien zucchini. Alle tre navne anvendes i flæng her i landet; det skyldes antagelig, at vi har lært frugter­ne at kende i disse lande, hvor de anvendes i madlavningen. Planten er ret nem at dyrke; frugterne høstes over en lang periode og kan anvendes på mange måder.

Squash er en enårig, 40-50 cm høj urt med store, langstilkede, femlappede blade og buskagtig vækst uden dannel­se af ranker. Blomsterne er gule, en­kønnede og har både han- og hunblomster på samme plante. Frugten er lang og valseformet med en kantet, furet stilk.

 

Vækstkrav: Planten trives bedst i en veldrænet, næringsrig jord. Den kræ­ver sol og varme og tåler ikke for megen fugt og kulde; den er følsom over for frost, og man bør undgå at komme vand på blade og frugter.

 

Pleje: For at opnå en lang sæson sås frøet i april-maj i småpotter med et frø i hver. Efter afhærdning udplantes planterne i slutningen af juni med 1 x 1 m's afstand.

 

Høst: Frugterne skæres af, når de er 10--25 cm lange. 3-5 planter er tilstræk­kelige til en husholdning på 4 perso­ner.

 

Anvendelse: De 10-25 cm lange frugt­er udhules og fyldes med fars af kød og ris. De mindre frugter anvendes rå i salat, steges i olie sammen med løg eller bruges snittede i sammenkogte retter.

 

Sorter:

'Caserta' har grønne frugter med lyse striber.

'Grøn Busk' har mørkegrønne frugter med hvidlige prikker.

'Hvid Busk' har bleggrønne frugter med lyse­grønne striber.

'Golden Zucchini' har helt gule, ensfarvede frugter; denne sort har først gullige, senere sølvgrå blade. Væksten er ikke så kraftig, og frugterne er noget tørre; men både planten og frugterne er meget dekora­tive.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.228 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1116921-05-2017 13:37:16 Anne Gregersen
Dejligt at komme ind i dette forum, der er næsten altid råd og vejledning på det jeg søger.
96617-07-2011 08:32:32 Birthe
Anvendelse: i glemmer en MEGET vigtig ting... ALTID når den er skåret over og udhuler --- så strø den med salt og ven den omvendt i en (evt) si. Lad den stå og dryppe af gerne fra morgen til den forberedes om aften..... så bliver alle retterne gode, for kødet er fast og har meget mere smag.... Velbekom...

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her