Logo

Stuescepter - Aphelandra squarrosa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stuescepter - Aphelandra squarrosa

Stuescepter vokser i de tropiske ursko­ve i Brasilien, Mexico og Colombia; i de sydamerikanske lande betragtes planten som et symbol på lidenskab. Den har store, grønne blade med dybt­liggende, hvide bladnerver, og blom­sterne er samlet i dekorative, gule aks. Det er de gule højblade, som giver blomsterstanden den dekorative virk­ning og store holdbarhed; også blom­sterne er gule og udvikles i juni-okto­ber.

 

Stuescepter (Aphelandra squarrosa) skal have megen varme. Under 15°C udebliver blomstringen.

 

Pleje: Stuescepter er en god stueplan­te, der skal placeres lyst, men dog beskyttet mod direkte sol. For at sikre tilstrækkelig høj luftfugtighed kan planten stilles på en omvendt potte i en skål vand. Den bedste temperatur til stuescepter er 18-25°C. I blomstrings­perioden skal der gives meget vand og næring, mens der om vinteren vandes noget mindre og slet ikke tilføres næ­ring. Efter blomstringen fjernes blom­sterstanden; planten skal derefter have 4-6 ugers hvile på et køligt sted, og i denne periode vandes den næsten ik­ke. For at sikre en god vækstform kan skuddene beskæres, så at der er 3-4 bladpar tilbage på hvert skud. Om­plantningen kan ske om foråret, og som pottejord kan bruges en alminde­lig standard-jord blanding. I det tidlige forår anbringes planten varmere, og der tilføres atter mere vand.

 

Formering: I forbindelse med beskæ­ring kan der tages 10-15 cm lange topstiklinger, som stikkes i en stan­dard-jordblanding uden næringstilfør­sel. For at holde tilstrækkelig luftfug­tighed og hindre udtørring af jorden dækker man stiklingerne med klar pla­stic, og for at holde temperaturen tilstrækkelig høj i stikkesubstratet, kan man anbringe stikkekassen over en radiator.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.856 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her