Logo

Sumpcypres - Taxodium distichum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sumpcypres - Taxodium distichum

Slægtsnavnet Taxodium kommer af græsk taxos = taks og eidos = udseen­de og hentyder til ligheden med taks. Sumpcypres trives godt her i landet, hvis den vokser på et beskyttet sted. Planten hører hjemme i den østlige del af Nordamerika og vokser bl.a. ved flodbredder og i sumpe ved Mississip­pi. På sådanne fugtige steder udvikler træet ånderødder, der som »knæ« rager op over vandspejlet og herved tjener som åndingsorgan. I hjemlandet bliver højden ca. 40 m. Væksten er kegleformet, og barken er rødbrun og trævlet. Veddet, der har en gråbrun kerne, er af stor værdi som bygnings­tømmer. Sumpcypres udvikler både langskud og strakte kortskud med nå­le. Træet er løvfældende og fælder sammen med nålene også kortskudde­ne hvert år. Nålene er bløde, ved udspringet i juni lyst grønne, senere mørkere grønne og før løvfaldet i okto­ber-november røde. De runde kogler er først grønne, senere purpurfarvede. Anvendelse: Sumpcypres er et dekora­tivt og smukt træ; men det er pladskræ­vende og egner sig derfor bedst til større haver og parker. Det kan trives på mindre fugtig bund, men vil da aldrig udvikle de karakteristiske og morsomme »knæ«.

 

Sumpcypres (Taxodium disrichum) med den karakteristiske, brede stammebasis an­vendes i hjemlandet, Nordamerika, til hus­byggeri.

 

Sumpcypres (Taxodium dislichum) bliver her i landet ca. 20 m høj.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.365 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
165019-06-2011 10:56:11 Preben Bech
Et fint træ, som hos os - vi har to stk. - har en meget tæt krone. Får kobberagtig farve om efteråret. En lille ulempe: ved løvfald danner nåle og sek. kviste et tæt tæppe under træet. Selvom det ene står i meget fugtig jord, har det endnu ikke dannet "knæ". Er ca 6 m. høje.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her