Logo

Tørvemos - Sphagnum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tørvemos - Sphagnum

 

 

Plantetype: Voksested:  Højde: 5-25 cm.

Tørvemos er den almindeligste plante i vore højmoser. Med deres findelte blade har mosplanterne stor evne til at opsuge vand og derved hæve grund­vandspejlet. Når næringsrigt vand strømmer ned til og gennem de tykke lag af levende tørvernos, kan mosplan­terne udskifte næringssaltene med brint-ioner og på den måde skaffe sig den nødvendige næring; mosevandet får samtidig en mere sur reaktion, dvs. et større indhold af brint-ioner. Mos­planterne vokser stadig opad, og sam­tidig dør de nederste dele bort. De døde plantedele formulder ikke, men danner stadig tykkere lag af højmose­tørv, der kan bruges som brændsel eller som jordforbedringsmiddel i ha­verne. Se nærmere om anvendelsen af spagnumprodukter i artiklerne Spag­num og Tørvejord.

Slægten er med over 250 arter udbredt over næsten hele Jorden, i Danmark med op mod 30.

 

Tørvemos (Sphagnum) er friskgrønne plan­ter med stor vandsugende evne.

 

Arter:

Sphagnum acutifolium har i skygge bleggrønne blade og stængler, som i fuld sol farves dybrøde.

 

Sphagnum compactum danner 5-10 cm tykke mospuder af en gullig, mørke­brun eller grønbrun farve.

 

Sphagnum cuspidatum er gul eller bleggrøn. Af og til træffes den som undervandsplante i mosehuller.

 

Sphagnum palustre findes på sure ste­der i nåleskove og skovsøer. Bladene er bleggrønne eller gullige.

 

Sphagnum squarrosum danner løse pu­der eller bevoksninger, ofte i skygge­fulde skove og ved kildevæld.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.209 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her