Logo

Tivoli

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tivoli

En fin grupperose med blanke, mørkegrønne blade og indtil 80 cm høje stængler. Blomsterne er middelstore og velformede. Farven er varmt lyserød, gående over i gult ind mod blomstens midte. Ubetydelig duft.

For­ædlet af Svend Poulsen 1955. Forældre: 'Poulsens Sup­reme' x ('Souvenir de Claudius Denoyel' x 'Hvissinge-Ro­se').  Se også: Tivoli Gardens

 

Artikel billede 

 

Tivoli

Artikel billede

Københavns ældste, største, smukkeste og mest romantiske forlystelsespark med oplevelser til både legebarnet, ørerne, smagsløgnene og blomsterelskerne.

 

Musik
Udover at lægge skrå brædder til de daglige artistopvisninger er Plænen scene for Fredagsrock-koncerterne med toppen af danskrocken (og -poppen) samt et par udenlandske navne.

Se programmet for Fredagsrock www.tivoli.dk/fredagsrock

 

På Promenadepavillonen spiller Promenadeorkestret dagligt undtagen fredag. Tivolis Big Band underholder på Harmonipavillonen dagligt undtagen tirsdag og fredag (i højsæsonen 19/6-16/8 spilles der dog om tirsdagen). Sidst, men ikke mindst, går de små fra Tivoligarden parade lørdag og søndag kl. 15.50 og 17.20. Paraden begynder med landgang fra Fregatten.

En anden vigtig del af Tivolis charme er mødet med Colombine, Harlekin og Pjerrot på Pantomimeteatret eller big band- og schlagerkoncerterne rundt om i de små Promenade- og Harmonipavillioner. Ikke at forglemme Tivoligardens parader og det imponerende midnatsfyrværkeri.

 

Eller de 400.000 sommerblomster, 135.000 løgplanter og 115.817 kulørte pærer (ingen neonlys her, det ødelægger stemningen), der i sin tid inspirerede H.C. Andersen til eventyret om Nattergalen og ordene: "...alting var saa udspekuleret i Kejserens Have, og den strakte sig saa langt, at Gartneren selv ikke vidste Enden på den; blev man ved med at gaa, kom man i den dejligste Skov med høje Træer og dybe Søer..."

 

Artikel billede

Historie
Kvalmeforlystelser, techno og fredagsrock! Man er kommet en lang vej, siden Georg Carstensen i 1843 lejede det gamle og 82.717 kvm store fæstningsareal nedenfor Københavns sydvold og med stor succes byggede sit orientalsk inspirerede sommertivoli op. Mange af de bygninger, vi ser i dag, ligger stort set de samme steder og har de samme funktioner, som da Tivoli blev grundlagt. Restauranten Divan 2 har haft samme navn og placering siden 1843. Tivoli Garden blev dannet i 1844, samme år som det første pantomimespil fandt sted (det fredede Pantomimeteater er dog 'kun' fra 1874). Restaurant Paafuglen blev opført 1883, og Det kinesiske Tårn i 1900.

Og sådan kunne man blive ved. Den største forandring stammer fra besættelsestiden, hvor Tivoli blev schalburgteret af danske landsforrædere, og mange bygninger brændte ned natten mellem 24. og 25. juni 1944. En del af dem blev efter krigen bygget op eller nyskabt af bl.a. Poul Henningsen, f.eks. Glassalen.

Det hører med til Tivoli-historien, at det var efter et besøg her, at en amerikaner ved navn Walt i sin tid fik ideen til sit eget californiske Disneyland. Og at Tivoli i generationer har været stort set ene om at hente nogle af finkulturens største navne til landet.

 

Fremtiden
Men lige lidt hjalp det på økonomien, der selv om man i 1991 fik lov at købe grunden til ejendom af Københavns Kommune for en enkelt symbolsk krone, har skrantet alvorligt i adskillige år. Så Tivolis nye ledelse besluttede at hente de unge og småbørnsfamilierne tilbage ved at fokusere på fredagsrock, turbo-drop og trendy restauranter.

Og selv om der skal have været mere end en enkelt abonnine, der forskræmt flygtede sin vej, da Smashing Pumpkins satte strøm på guitarerne, og mange af især havens ældre garde siden har råbt vagt i gevær og brokket sig over den tiltagende 'Disneyficering' af Carstensens gamle eventyrhave, så lader udviklingen til at have givet den nye direktion ret. Tivoli har i en menneskealder haft bryggerikoncernen Carlsberg som sin største aktionær, men i forbindelse med øget fokusering på bryggeriaktiviteterne og fusioneringen med den norske Orkla-koncern solgte Carlsberg i juni 2000 sin aktiepost. Det skete efter en større folkelig debat og efter at flere udenlandske købere, deriblandt Disney og Michael Jackson, angiveligt skulle have meldt deres interesse.

Med til at vende de røde tal til sorte har givet været Julemarkedet. I fremtiden planlægges der med forlængelse af sommersæsonen, helårsbrug af Glassalen og Koncertsalen og flere samarbejder om lokale udgaver af Tivoli i bl.a. New York.

Foreløbig har Det ny Tivoli dog nogenlunde klaret balancegangen. "Fornyelse med respekt for traditionen", som man ihærdigt forsøger at berolige kritikerne med i pressemeddelelser. De 400.000 sommerblomster og 110.718 kulørte pærer er der i hvert fald stadig. Æstetisk arrangeret udsmykker de samtlige bygninger og forlystelser, og så dækker de naturligvis for udsynet til den virkelige verden i form af Tietgensgade, Bernstoffvej, Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard.

I Tivoli kommer du overraskende tæt på den totale hverdags- og virkelighedsflugt, hvor der er frit valg på alle hylder, hvis du bare har spenderbukserne på. Men kyssebænkene ... de er gratis.

 

Artikel billede

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.236 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her