Torne

Torne er spidse, hårde, stive udvæk­ster på planterne. Deres vigtigste op­gave er at beskytte disse mod plante­ædende dyr. Der er forskellige typer torne; de inddeles efter deres placering og hvad de er dannet af. Akselbladtorne er sjældent ret lange; men de kan være kraftige. De sidder som regel parvis, en på hver side af en knop eller en gren, f. eks. hos Robinia. De er dannet af akselblade.

Barktorne sidder spredt på grenene og kun undtagelsesvis lige ved en knop. Barktorne er omdannede hår og sidder kun fast i barken; de er lette at brække af på modne skud, uden at der forøves nogen skade på skuddene. Foruden som beskyttelse mod større dyr funge­rer barktorne ofte som »forankrings­kroge« for ranglede planter som roser og brombær. Stikkelsbærbuskens torne er et af de få eksempler, hvor barktor­ne kun findes lige under eller ved siden af et bladfæste eller en knop. Tornene på hestekastanjens frugter og bøgens frugtskaller er også barktorne. Bladtorne er omdannede blade eller dele af blade. Kaktus- og Euphorbia­torne er omdannede blade. Berberis-torne er omdannede blade, som bliver siddende, også når planten bliver æl­dre. Tornene på kristtorn er omdanne­de bladdele.

Grentorne er dannet af skudspidser på sidegrene eller hovedgrene. Skuddets vækst stopper hurtigt; vækstpunktet forveddes og bliver spidst og hårdt. Bladene på sådanne skud er små, og de falder hurtigt af. Grentorne af denne type findes hos bl.a. slåen og tjørn. Ældre frugtgrene kan virke som torne. Når frugtgrenen har båret et par år og efterhånden kommer til at sidde for mørkt, dør den. Men den bliver ofte siddende i mange år og virker som torn. Denne form findes hos mange blommer.

Tornene på en plante er omdannede akselblade, hår, blade eller skudspidser. Tornene på kaktus er bladtorne, samlet i små knipper.

Se også artiklerne Bladtorn og Gren­torn.