Logo

Træmorder - Celastrus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Træmorder - Celastrus

Celastrus kommer af græsk kelastros, et gammelt navn på et stedsegrønt træ. Det danske navn fortæller, at planten kan kvæle de træer, den slynger sig op i og ved sin kraftige vækst helt kan overvokse.

Slægten omfatter ca. 50 arter, der er vildtvoksende i bl.a. Amerika og Asi­en. Kun to arter dyrkes mere alminde­ligt, mest p.gr. af deres smukke, deko­rative frugter. Planterne er løvfælden­de, slyngende buske med lange års­skud. Bladene er spredte, glatte, ovale til ægformede. Blomsterne er ret uan­selige, grønlighvide med en helrandet eller lappet diskus (honningring). Der findes han- og hunplanter; vokser beg­ge køn i nærheden af hinanden, vil hunplanten udvikle de smukke, runde frugter, der er gule og åbner sig ved tre klapper, hvorved frøene, der er omgi­vet af en orange til rød frøkappe, bliver synlige.

 

Celastrus orbiculatus efter løvfald, hvor de smukke frugter bliver synlige.

 

Vækstkrav: Træmorder er nøjsom og sund og trives i både sol og skygge.

Pleje: Formeres let ved rodstiklinger, men også ved frø eller urteagtige stik­linger.

Anvendelse: Pergola, på mure eller ved gamle træer.

Arter:

Celastrus orbiculatus fra Kina og Japan bliver indtil 12 m høj. Blomster­ne er akselstillede i gaffelkvaste, og både blomster og frugter skjules ofte af det kraftige løv.

Celastrus scandens fra Nordamerika bliver indtil 7 m høj. Blomsterne er samlet i endestillede toppe, og frugter­ne blive herved fuldt synlige, til forskel fra foregående arts.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (15 stemmer)
Siden er blevet set 5.271 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
184731-01-2015 11:01:02 Vibeke Poulsenk
Jeg vil på det kraftigste advare mod den. For det første kvæler den alt , den kommer i nærheden af, hvis man ikke er efter den hele tiden,(vi slås stadig med rodskud efter at have fældet én, som var tæt på at kvæle et Belle de Boskop æbletræ), og selv store træer kan den kvæle. Desuden sætter den en skov af rodskud! Den er lige så slem som arkitektens trøst (Fallopia baldschuanica)

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her