Tropeplanter

Ananas, her den brogetbladede Ananas comosum, kommer fra det tropiske Mellem- og Sydamerikas tørre egne, men kan godt lide at blive passet med vand.

Tropeplanter kan herhjemme kun dyrkes i drivhus, vinterhave og vindueskarm; men enkelte kan dog »oversomre« udendørs på en varm terrasse eller i en lun gårdhave. Planterne hører hjemme i troperne, som omfatter et bredt klimabælte på begge sider af ækvator. Det dækker omtrent 40% af Jordens overflade; ca. 3/4 heraf er dog havområde. I troperne falder mere end halvdelen af Jordens samlede årlige nedbør, og temperaturen er høj. Nærmest ækvator udvikles den tropiske regnskov, hvor planterne ikke har nogen bestemt vækstsæson og hvileperiode, men vokser uafbrudt i alle årets 12 måneder. Trækronerne breder sig ud i flere etager, som skærmer den lavere vegetation mod for stærk solstråling. Løvet er oftest blankt og læderagtigt. Træerne er dog ikke alle »stedsegrønne«; men de løvfældende har ikke et bestemt, afgrænset løvspring og løvfald; deres blade udvikles og visner jævnt fordelt året igennem. I stue kultur kan man opleve dette fænomen hos gummitræer og andre Ficus, som ikke har nogen årstidsvariation, men hele tiden taber gulnende blade, mens nye, friske blade samtidig udvikles. Blomstring og frugtsætning bestemmes hos de fleste planter af skiftende daglængde, lysstyrke, varme og fugtighed; hos planterne i det tropiske bælte er påvirkningerne imidlertid meget ensartede året rundt, og både blomstring og frugtdannelse foregår uden hensyn til kalenderen. Nord og syd for ækvatorbæltets regnskov er der større forskel på årstiderne med regntid (vækstperiode) om sommeren og tørtid (hvileperiode) om vinteren. I egne med rigelig nedbør udvikles tropisk, løvfældende skov, mens der i tørre områder opstår savanne, busksteppe eller ørken.

Vækstkrav: Når man dyrker tropeplanter i drivhus, vinterhave eller stue, må man så vidt muligt tilpasse det indendørs klima, så at det kommer til at ligne klimaet i planternes hjemegn; mange tropeplanter er dog så tolerante, at de kan trives i et stueklima, hvor lys mængde , daglængde og luftfugtighed slet ikke svarer til planternes naturlige krav. Jo nærmere vort kunstige klima kommer tropernes klimaforhold, jo smukkere og yppigere bliver disse stueplanters udvikling. Omkring ækvator er dag og nat lige lange, og tropeplanterne udvikles og blomstrer bedst ved 12 timers daglængde. I stue og drivhus kan daglængden reguleres ved mørklægning i den lyse sommer og ved kunstlys i den mørke årstid. Stueluften er oftest meget tør, og planterne bør derfor ofte overbruses med kuldslået vand, så at fugtighedsgraden bliver højere, hvilket er af betydning for både planternes og husets beboeres trivsel. De fleste tropeplanter blomstrer flittigst i let skygge, men svides af direkte sol; det er derfor en misforståelse at anbringe disse planter i et solstegt sydvindue, medmindre man sørger for kunstig skygge i middagstimerne. Alle tropeplanter udvikles bedst ved en relativt høj temperatur, som dog gerne må variere inden for døgnet. I vinterhalvåret bør temperaturen ikke komme under 6-10°C; der er dog også en temperaturgrænse opad, og mange stedsegrønne tropeplanter får svedne blade ved temperaturer over 40-45°C.

Flamingoblomsten (Anlhurium andreanum) hører hjemme i halvskyggen i Sydamerikas tropiske regnskove.

Pleje: Tropeplanter kan plejes som andre stueplanter, der skal have en ganske bestemt varmegrad, lysmængde, luftfugtighed og vandmængde for at trives bedst muligt. Jorden bør være en porøs, veldrænet muldjord, gerne blandet med sand, grus og spagnum; til mange tropeplanter er enhedsjord en fortrinlig jordblanding. Mange orkidéer, arter af ananasslægten og en del bregner er epifytter, som vokser på træstammer eller i klipperevner; indendørs kan man dyrke dem i kurve med barkstumper, hvidmos eller formuldede bregnerødder. Da næsten alle tropeplanter vokser uafbrudt året igennem, kan stiklingeformering og ompotning ske på et hvilket som helst tidspunkt af året.