Tusindgylden - Centaurium

Tusindgylden er spinkle, oftest enårige urter, hvoraf 4 arter er vildtvoksende i Danmark. Bladene er buestrengede, æg- tillinjeformede, og blomsterstan­den er oftest sammensat af gaffelkva­ste. Kronen er tragtformet og fladkra­vet, femtallig, hvid eller rosafarvet. Støvknapperne er lange og bliver prop­trækkeragtigt snoede efter åbning og udtømning af støvet. Støvfanget har en trådformet griffel og et tolappet ar.

Arter:

Hovedtusindgylden (Centauri­um capitatum), 2-10 cm, er meget sjælden i Danmark og vokser på kun få lokaliteter. Planten har en bladroset ved basis og mere eller mindre ustilke­de blomster, der sidder i et tæt hoved. Juli-august.

Liden tusindgylden (Centaurium pul­chellum) er en spæd lille plante, 2-25 cm høj, der vokser på strandenge og af og til ved ferskvand. Planten har ingen bladroset ved basis. Grenene er ofte gaffeldelte fra basis og med tydeligt stilkede, meget små blomster. Juli­-oktober.

Marktusindgylden (Centaurium mi­nus), 10-40 cm, vokser på skrænter, i krat og høje enge. Denne plante blev af den gamle lægebogsforfatter Simon Paulli kaldt »Tusind dyder«, og plan­ten blev tidligere anvendt mod mange sygdomme. En lud blev brugt til farv­ning af hår samt som middel mod ringorm. Den friske plante sat på brændevin giver en udmærket bitter, der menes at være god mod gigt. Plan­ten er overvintrende enårig (vinter­annuel); den er glat og med en bladro­set ved basis. Den oprette, firkantede stængel er optil grenet og bærer mod­satte, ovale blade. De rosenrøde, sjældnere hvide blomster er samlet i en tæt, endestillet kvast. Juli-august.

Strandtusindgylden (Centaurium vul­gare), 5-30 cm, vokser på strandenge og er en overvintrende enårig urt med bladroset ved basis. Alle blade er linje­formede, og de mørkerøde blomster er ustilkede og ganske store. Juli-okto­ber.