Logo

Tusindstråle - Buphthalmum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tusindstråle - Buphthalmum

Navnet tusindstråle beskriver udmær­ket kurvblomstens opbygning med et utal af gule stråleblomster, samlet i en elegant kurv. Det botaniske navn er græsk og betyder okseøje; dette navn er i tidens løb givet til flere forskellige arter af kurvblomster, og hos os er det forskellige Chrysanthemum-arter, der bærer navnet. Tusindstråle er en stor­artet snitblomst, bedst i blandede bu­ketter.

 

Tusindstråle (Buphthalmum speciosum) er en længeblomstrende staude, her sammen med storkenæb (Geranium grandiflorum).

Vækstkrav: Tusindstråle trives bedst på en tør, kalkholdig jord i fuld sol, men kan dog udvikle sig tilfredsstillen­de i halvskygge, f.eks. mellem pryd­buske eller i en lys skovbund.

 

Pleje: Planten formeres let ved deling af ældre planter i det tidlige forår; nye planter udplantes også på dette tids­punkt. En smule gødskning med salpe­ter giver kraftige planter. Vanding er sjældent nødvendig, og opbinding be­høves ikke. Afpudsning af visne blom­ster en eller to gange om ugen forlæn­ger blomstringstiden betydeligt, og ved nedskæring af stænglerne efter hoved­blomstringen kan man opnå et nyt flor sidst på sommeren.

 

Pilebladet tusindstråle bør findes i enhver have. Den blomstrer fra juli til september.

 

Arter:

Pilebladet tusindstråle (Buph­thalmum salicifolium) er ikke særlig almindelig i danske haver, men fortjener absolut en større udbredelse, også p.gr. af den lange blomstringstid. Dens blade er lancetformede omtrent som piletræets, og blomsterne sidder man­ge sammen på 50 cm høje, stive stilke. Den blomstrer fra juli til september, og blomsterfarven er rent guldgul.

 

Stor tusindstråle (Buphthalmum spe­ciosum eller Telekia speciosa) er nær­mest en større udgave af foregående. Stænglerne bliver op til 2 m høje; bladene er store, hjerteformede og i sig selv en pryd i haven. De orangegule blomster bliver ca. 10 cm i tværsnit. Efter afblomstringen danner den hvæl­vede kurvbund en rund, stiv børste, som er meget dekorativ. Af hensyn til frøstandene bør planten først nedskæ­res om foråret, før nyvæksten begyn­der. Denne kraftige plante kan anbrin­ges i meget store staudebede, men gør sig bedre som solitærplante i græsset eller i blomsterengen.

 

Naboplanter: Tusindstråle kan plantes sammen med andre kurvblomster som Aster amellus, hvid okseøje og rød solbrud; men også lavendel og salvie er gode naboplanter.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (11 stemmer)
Siden er blevet set 6.926 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her