Logo

Udviklingslære

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Udviklingslære

Alger med grønkorn var dominerende i havet for 2-3 mill. år siden.

Udviklings- eller nedstamningslæren er læren om planters og dyrs udvikling på Jordkloden. Med et fremmedord kal­des den evolutionslæren (af latin evol­vere = udvikle).

Videnskabsmændenes teorier om en gradvis og stadig fortsat udvikling af de levende væsner fra encellede, uhyre primitive former til nutidens højt ud­viklede planter og dyr har kunnet be­kræftes ved fund og studier af fossiler (forsteninger) og ved målinger af bl.a. deres indhold af radioaktive stoffer ved hjælp af kulstof-14-metoden. Jordens alder har man fastslået til omkring 4,5 milliarder år, og de første levende væsner (bakterielignende cel­ler) udvikledes for ca. 3 milliarder år siden. I aflejringer, der er omkring 2 milliarder år gamle, har man fundet algelignende celler, som ved hjælp af klorofyl (grønkorn) har kunnet udnyt­te solenergien og omdanne kultveilte og vand til sukker, som de har brugt til opbygning af cellerne og udvikling af ilt. I atmosfærens yderste lag omdan­nedes ilten til ozon, der skabte et beskyttende »tæppe« mod Solens ul­traviolette stråling, som er skadelig for alt liv. I læ af ozonlaget blev der nu mulighed for at planter og dyr kunne udvikle sig. Slægtskabet mellem plan­ter og dyr viser sig bl.a. ved, at klorofyl i grønkornene og hæmoglobin i dyre­blod er opbygget fuldstændig ens, bort­set fra, at der findes et magnesium­atom i klorofyl og et jernatom i hæmo­globin.

I aflejringerne kan man konstatere, at de første landplanter og landdyr op­stod for en halv milliard år siden. De første mosser, ulvefødder og padde­rokker stammer fra silurperioden for 400 millioner år siden. Bregnerne be­gyndte at vise sig i kultiden for 300 millioner år siden, mens tempeltræ (Ginkgo), koglepalmer (Cycas) og vis­se nåletræer udvikledes i triastiden 100 millioner år senere. I kridttiden for 50 millioner år siden var de såkaldte dæk­frøede planter dominerende, og sidst af alle blev de enkimbladede planter, bl.a. græsserne, udviklet.

Se også artiklerne Arvelighedslære, Celle, Cellelære, Genbank, Kromoso­mer og Linne.

 

Psilocum er en overgangsform mellem alger og landplanter.

 

Tempeltræ (Ginkgo), en primitiv plante på overgangen mellem bregner og nøgenfrøede.

 

Magnolie er en af de ældste dækfrøede planter.

 

Kokospalmen hører til de enkimbladede, der anses for at være yngst blandt planter.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.246 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
534211-06-2016 18:26:09 Karsten Kemp
Det var - som tidligere rost - forbilledligt, hvor kortfattet I kan beskrive udviklingen hos planterne og så med de instruktive billeder.
320803-06-2012 22:40:52 Karsten Kemp
Denne artikel er forbilledlig kortfattet og tilmed med en nyhed for mig med lighederne mellem blodlegere og klorofyl og hæmoglobin er så ens.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her