Logo

Vanda - Vanda

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vanda - Vanda

Vanda er et gammelt plantenavn, som stammer fra sanskrit. Vanda omfatter en række epifytiske orkidéer, som er hjemmehørende i de tempererede og varme zoner i Asien fra Nordindien til Filippinerne; der kendes ca. 70 arter. Planterne har en kraftig centralstæn­gel, omgivet af læderagtige blade med en næsten cylindrisk form. Ved grun­den af bladene udvikles blomster­stængler af varierende længde. Mange arter har blomster med en fin duft. Planterne har ingen knolde (pseudo­bulber), men lange, forgrenede luft­rødder. Vanda blomstrer hele året rundt med to højdepunkter, forår og sommer.

Vanda coerulea er en fin orkidé til afskæ­ring.

Pleje: Vanda kræver meget lys. Om sommeren kan planten anbringes i fuld sol; men hvis bladene begynder at føles varme, må de beskyttes. De fleste Vanda-arter skal have en nattempera­tur på 12-18°C og en dagtemperatur på 20-30°C. Hvis man vil fremme blom­sterdannelsen, skal planterne i tre uger dyrkes ved de lavest anførte tempera­turer, og planten skal kun have en smule vand. Herved standses væksten. Når planten derefter igen får højere temperatur, udvikles for det meste en blomst. Planterne, især Vanda coeru­lea, holder af kølige nætter i juni-juli. Om vinteren og om foråret skal man fortsætte med at vande og sørge for så meget lys som muligt. Overbrusning må man være påpasselig med. Vanda kræver god luftcirkulation og høj luft­fugtighed; vandforstøvning i nærheden af planten kan anbefales i stedet for direkte overbrusning. Foråret (april-­maj) er det bedste tidspunkt for pot­ning, og det bedste substrat er en meget grov spagnum. I sommerhalv­året skal der regelmæssigt tilføres næring.

Dyrkning af miniature-vand a (Asco­cenda) er en interessant, ny kultur. Planterne er iøjnefaldende p.gr. af deres størrelse og de meget smukke, varierede blomsterfarver. De skal have meget lys. Plejen er som for traditio­nelle Vanda.

Formering: Vanda formeres ved frø; i erhvervsgartnerier er deling dog også mulig. Den foretages ved, at man skæ­rer sideskuddene af moderplanten, når de har udviklet rødder.

Vanda tricolor er som de øvrige Vanda-arter en liebhaverplante, som stiller store krav til pleje og vækstbetingelser.

Arter:

Vanda amesiana blomstrer med hvidrosa blomster om vinteren. Egnet til tempereret klima i vinterhave. Vanda bensonii blomstrer i august-­oktober med rødbrune til grønne blomster. Den er ligeledes velegnet til tempereret klima.

Vanda coerulea udvikler purpurblå blomster om efteråret og dyrkes under tempererede klimabetingelser. Det er den bedste art til afskæring.

Vanda coerulescens blomstrer i marts-­maj med blålilla blomster og kræver tempererede vækstbetingelser.

Vanda hookeriana udvikler rosa til hvide blomster om sommeren. Trives under varme betingelser.

Vanda kimballiana blomstrer om ef­teråret med hvide og purpur blomster og kræver tempereret klima.

Vanda lamellata blomstrer sent om efteråret med grøngule blomster og kræver varme vækstbetingelser.

Vanda teres udvikler rosa til purpur blomster midt på sommeren; den er varme krævende.

Vanda tesselata er varmekrævende. Den blomstrer om efteråret med grøn­bronze blomster.

Vanda tricolor blomstrer om vinteren med hvidrosa-violette blomster og kræver tempereret klima.

Hybrider: Vanda er ofte blevet kryd­set med nærstående planteslægter, hvorved der er fremkommet et antal hybrider. Der er således foretaget krydsninger med Aerides (Aeridevan­da), med Arachnis (Aranda), med Ascocentrum (Ascocenda), med Luisia (Luisanda), med Phalaenopsis (Vand­aenopsis), med Renanthera (Renan­tanda) og med Rhyncostylis (Vandaco­styles eller Rhynchovanda).

De hybri­der, som er opstået ved krydsning mellem mere end to slægter, er bl. a. Hawaiiara (Renanthera x Vanda x Vandopsis), Holttumara (Arachnis x Renanthera x Vanda) og Phalaerianda (Aerides x Phalaenopsis x Vanda).

De vigtigste produktionssteder for hybri­der er Singapore, Thailand, Hawaii, den sydlige del af Nordamerika og andre lande med tropisk klima om­kring Ækvator.

I Europa dyrkes Vanda kun lidt, og da udelukkende af liebhavere.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (13 stemmer)
Siden er blevet set 7.154 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
198421-09-2013 17:07:38 Niels Refsgaard
Vi har i snart 30 år forgæves forsøgt at få vandaer i blomst. Vi har forsøg at dyrke dem i store glas og i kurve og hvad ve djeg. MEN n8u har vi i et nyt opvarmet drivhus omsiden gang i foretagenet. Planterne ha frithængende rødder og så godt som dagligt står de i en balje med vand i 15- 20 minutter, og ind imellem forstøver vi vand på og omkring dem tillige. Drivhuset er meget lyst og opvarmet med en vaemepumpe. Nu har vi knopper og blomster, vi håber at det vil fortsætte.
198521-09-2013 17:07:34 Niels Refsgaard

198621-09-2013 17:07:27 Niels Refsgaard

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?

Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her