Logo

Vandmelon - Citrullus lanatus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vandmelon - Citrullus lanatus

Vandmelon stammer fra tropisk Afri­ka, men dyrkes nu i alle egne, hvor klimaet passer den. Det er en ranken­de urt med stilkede, fjersnitdelte bla­de; alle dele af planten med undtagel­se af frugten er stivhårede. Som andre græskar er den enbo; det er let at se forskel på de slanke han blomster og de fyldige hun blomster. Blomsternes far­ve er oftest lys gul, men kan være hvidlig. Blomstringen begynder, når planten er 6-8 uger gammel, og frugt­en modner efter yderligere ca. 8 uger; den er nærmest kuglerund, men kan være tykt tenformet; som moden er den grøn med mørkere grønne striber eller tegninger. Frugtkødet er lyserødt og meget saftigt med en behagelig, sødlig smag; de store, flade, sorte frø sidder spredt rundt i kødet. Frugternes modenhed prøves ved, at man banker dem i blomsterenden; giver de en hul lyd, er de tjenlige til høst. Vandmelon stiller store varme krav, og luft og jord må ikke være for fugtige under mod­ningen; i så fald rådner frugten. Vand­melon sætter pris på en svagt sur jord med et meget lille indhold af humus. Kvælstof tilførslen skal ske med forsig­tighed og absolut karrighed, idet for meget kvælstof giver hule frugter. Dyrkning af vandmeloner her i landet, selv i varmhus, har kun små udsigter til at lykkes. Den kan dyrkes som melon, men i en jord af groft, sandblandet ler uden gødning og meget lidt vand efter blomstringen.

 

Andre arter:

Kolokvint (Citrullus colo­cynthis) er nær beslægtet med vandme­lon. Det er en klatrende eller krybende staude med små, runde, appelsinlig­nende frugter; under den hårde frugt­skal findes det bløde, meget bitre frugtkød, der tidligere blev anvendt som afføringsmiddel. Kolokvint kan kun dyrkes i varmhus hos os.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (12 stemmer)
Siden er blevet set 6.143 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her