Logo

Venushår - Adiantum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Venushår - Adiantum

Venushår er en finbladet, dekorativ bregne, velegnet til dyrkning i stue. Den stammer fra tropisk Amerika, og slægten omfatter et stort antal arter og sorter. Bladene, hvis bladstilk er skin­nende mørk, ofte næsten sort, udgår fra et tyndt, krybende, skælklædt rhi­zom; bladene er gerne stærkt delte med skæve bladafsnit og kileformet basis.

 

Venushår (Adiantum) anvendes især af blomsterhandlere og dekoratører som »fyld« i blomsterbuketter.

 

Pleje: Arterne med de mest findelte blade er de vanskeligste at dyrke; de svides og udtørres let p.gr. af vand­mangel eller for megen sol. Venushår er også særdeles følsom over for tør luft. Udover regelmæssig vanding er det derfor nødvendigt at overbruse planten hyppigt. Det kan betale sig at anbringe den på en omvendt potte i en skål med vand, dog således, at potte­jorden ikke berører vandet i skålen; herved holdes luftfugtigheden højere, end det ellers var muligt. Hvis potte­jorden er blevet tør og bladene som følge deraf beskadiget, kan de skæres af lige over jorden; planten vil herefter skyde igen.

 

Formering: Venushår formeres ved sporer, som udvikles på undersiden af bladene; men denne formeringsmeto­de kan i reglen kun anvendes i er­hvervsgartnerier. Amatører bør prøve at formere planten ved deling af rhizo­met. Det bedste tidspunkt er det tidli­ge forår, ligesom ompotning bedst fo­retages på dette tidspunkt. Som potte­substrat bør bruges en færdigblandet pottejord, baseret på spagnum.

 

Arter til indendørs brug:

Adiantum hispidulum er kendelig på de små fine hår, som hele planten er besat med. God i koldhus og vinterhave.

 

Adiantum raddianum (tidligere Adiantum cuneatum) har ½-1 cm brede bladafsnit.

 

Bladlapperne er ombøjede og krumt nyreformede eller næsten cirkulære. Den stammer fra Brasilien og kan anvendes både som potteplante og som snitplante, men bedst i varmhus.

 

Adiantum tenerum har meget lange, sorte bladstilke med 1-2 cm brede bladafsnit. De ombøjede lapper er korte, næsten rette. Bedst i varmhus.

 

Arter til friland:

Adiantum pedatum er en af de få arter af venushår, som kan dyrkes på friland hos os. Den er en af vore mest elegante havebregner, bliver 40--60 cm høj og har en kort, krybende rodstok. Bladstilkene er sortbrune og glinsende og udgør 3/4 af plantens højde. Bladpladen er vifteformet hånddelt med talrige afsnit. Sporehushobene sidder på bladenes underside, næsten skjult under de ombøjede kanter. Denne art skal dyrkes i læ og halvskyg­ge og må helst vinterdækkes med vis­sent løv. Den kan plantes sammen med kodriver og anemoner.

 

Adiantum pe­datum var. minor, dværgvenushår, har en tæt vækst og kun 15-20 cm høje blade, der er blågrønne og næsten taglagte. De kan tåle fuld sol, blot jorden er kølig og fugtig. Der blandes rigeligt med tørvemel i jorden før plantningen.

 

Adiantum venustum fra Himalaya er 20 cm høj. Den trives godt i den danske sommer, men skal vinterdæk­kes eller flyttes i koldhus om vinteren. De trekantede bladplader er lysegrøn­ne og består af et stort antal små, findelte afsnit. De holder sig vinteren over med samme rustbrune farve som bøgeløv.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 8.935 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her