Dagens Kviz
Hvad er en Admiral?
- En guldsmed
- En sommerfugl
- En tidselart
- En blomst, ret dominerende
Svar: Sommerfugl. En af vores mest almindelige dagsommerfugle.
Admiralen (Vanessa atalanta) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den forekommer
i hele Europa og gennem Nordafrika til Lilleasien, Iran og det østlige Ukraine.
Desuden findes den i det meste af Nordamerika og som formentlig indslæbt i New Zealand.
Det er en træksommerfugl, der fra Sydeuropa kan komme så højt mod nord som Island.
I Danmark er admiralen talrig sidst på sommeren. Den tiltrækkes af sent blomstrende
kurveplanter som tidsler og hjortetrøst samt i særlig grad frugthavernes gærende
nedfaldsfrugt.|