Følfod har navn efter bladpladens lighed med omridset af hoven på et føl. Plantens botaniske navn Tussilago kommer af latin tussis = hoste, idet et udtræk af planten i folkemedicinen er blevet anvendt som middel mod hoste. Følfod er en af vore tidligste forårsblomster. Dens gyldne blomsterkurve myldrer frem kort efter snesmeltningen i marts-april. Blomsterstænglen er kort, tæt besat med småskæl og dækket af hvide uldhår. Hver stængel bærer kun en blomsterkurv. Efter afblomstringen udvikles frøene, der er forsynet med hvide fnok, som af vinden bæres vidt omkring. Frøenes spireevne er meget kortvarig. Først efter frødannelsen udvikles de store, brede følfodblade, som skygger for naboplanter og kvæler dem. Følfod breder sig ved lange hvide, underjordiske udløbere i helt ned i 40 cm's dybde og indtil 2 m væk fra moderplanten. Når udløberen når op til jordoverfladen, dannes den karakteristiske bladroset, og i jordskorpen dannes blomsterknopperne allerede i september-oktober, så at de er klar til udspring i det tidlige forår.
Følfod har gyldne blomsterkurve, så snart sneen er smeltet om foråret. Følfod er en karakterplante på dårlig, vandlidende jord.
Vækstkrav: Følfod er en typisk vildplante på vandlidende, dårlig drænede
jorder, som for størstedelen består af ler. Den trives lige godt i sol og skygge, både på flade og på skrånende arealer.
Bekæmpelse: Følfod er indikatorplante (se denne artikel) for dårlig jord, og den bedste bekæmpelse består i forbedring af jorden ved gravning, grubning, kultivering og tilførsel af muldjord, kompostjord og staldgødning. Følfodsudløbere er vanskelige at fjerne ved de gængse lugningsmetoder; blot en lille stump udløber er nok til, at en ny plante udvikles. De overjordiske dele kan med få ugers mellemrum hugges af med hakkejern eller spade, og med håndkultivator eller gravegreb kan udløberne trækkes op til overfladen, hvor de hurtigt tørrer ud og dør.
Brændenælde, følfod, kvikgræs og skvalderkål er ukrudtsplanter med vidtforgrenede, underjordiske udløbere. De fjernes lettest ved håndgravning med greb og omhyggelig indsamling af alle rodstumper. Undgå kemisk sprøjtning, som også ødelægger prydplanter og nytteplanter.