Logo

Alpeklokke - Soldanella

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Alpeklokke - Soldanella 

Alpeklokke er en af de planter, man aldrig glemmer, når man først har set den ude i naturen. Ikke fordi den er stor og prangende, men tværtimod for­di den er lille og fin og så uendelig elegant. Den har små, helrandede, runde eller nyreformede grønne blade i roset og rødlilla, blåviolette eller lavendelblå, klokkeformede, hængen­de blomster med stærkt frynsede kronblade. Tit er der kun en enkelt blomst på hver blomsterstilk, men der kan være op til seks. Finder man den under en bjergvandring, vil man være stærkt fristet til at grave den op for at tage den med hjem til haven; men i de fleste tilfælde vil omplantningen mis­lykkes. Det er sikrere at købe den hos en dansk plantehandler , hvor man kan få et akklimatiseret eksemplar. Som navnet siger, findes den i Alperne, men der vokser også alpeklokke i Py­renæerne, Appenninerne og på Bal­kan, ja selv så langt borte som i Armenien finder man en enkelt art. Kun to af arterne, Soldanella montana og Soldanella alpina, kan man dog med held dyrke i Danmark, og af disse er Soldanella montana den mest robu­ste. Soldanella er et meget gammelt navn. Det stammer formentlig fra den lille italienske mønt, soldo, og skyldes nok plantens runde, grønne blade.

 

Alpeklokke (Soldanella alpina), her med to blomster på hver stilk.

 

Vækstkrav: Alpeklokke er ikke nogen letdyrkelig plante i Danmark, da den helst skal stå nogenlunde tørt i veldræ­net jord om vinteren, men til gengæld have masser af fugtighed i vækstperio­den om foråret. Det er nok en misfor­ståelse, når man tidligere har beskre­vet den som en kalkelskende plante. Tværtimod bør man give den en meget humusrig jord med iblanding af tørve­mel og eventuelt plante den i en lom­me i et ellers veldrænet stenbed. Så vil tørvejorden danne et nødvendigt vand­reservoir om foråret og drænet skaffe den af med noget af det overflødige vand om vinteren. Måske bør man endda forsøge at beskytte den mod vinterregn.

 

Arter: Soldanella alpina er den mest udbredte art i naturen, hvor man fin­der den helt op til 2700 meters højde. Den bliver ca. 10 centimeter høj og blomstrer i maj-juni hos os, i reglen kun med en enkelt blomst på hver stilk. De grønne, lidt læderagtige blade er nyreformede med en bred indskæ­ring ved basis. Den tåler kalk i jorden.

Soldanella montana er knap så almin­delig som den foregående, men den er kraftigere og lettere at dyrke i Dan­mark. I naturen finder man den mest i bjergskovene. Bladene er tyndere og lysere grønne end på Soldanella alpi­na, og blomsterstilken lidt klæbrig og behåret. Den kan blive 10-20 centime­ter høj, og undertiden kommer der 3-6 små, blåviolette klokker på hver stilk. Begge disse Soldanella-arter er stedse­grønne, bør vinterdækkes.

--

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (12 stemmer)
Siden er blevet set 2.487 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Mme PlantierAlba-roser er kraftigt voksende og meget hårdføre roser med få, men kraftige torne....
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1241923-09-2018 16:13:41 Vibeke Poulsen
Glemte at anføre, at det for mit vedkommende drejer sig om Soldanella cyanaster.
1241823-09-2018 13:32:05 Vibeke Poulsen
Den trives udmærket i et alm. letskygget Rhododendronbed. Har haft den i adskillige år uden nogen form for dækning om vinteren.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!