Logo

Balsamin - Impatiens balsamina

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Balsamin - Impatiens balsamina

Slægtsnavnet Impatiens betyder utål­modig, og navnet hentyder til de mod­ne frugter, der ved berøring springer op og slynger frøene til alle sider. Der findes både lave og højere sorter, og de forskellige typer kaldes bl.a. for kamelia-, nellike- og rosen-balsamin. De højere sorter har velfyldte blom­ster, mens de lavere kan have såvel enkle som halvfyldte blomster. Kamelia-balsamin har store, fyldte, hvide blomster. Nellike-balsamin, der bliver 30-60 cm høj, har stribede blom­ster, mens rosen-balsamin, der bliver indtil 70 cm høj, har smukke, tætfyld­te, store blomster i forskellige farver fra hvid til dybt rød.

 

Balsamin har i reglen pastelfarvede blom­ster, oftest i rosa, lilla eller gult.

 

Vækstkrav: Planterne udvikler sig og blomstrer bedst i en næringsrig jord, der aldrig tørrer for meget ud. Stedet bør være solvarmt og fri for blæst.

 

Pleje: Frøet sås i april i hus eller i halvvarm bænk. Prikles eller pottes så dybt, at kimbladene er lige over jor­den. Planterne afhærdes sidst i maj og udplantes, så snart der ikke længere er fare for hattefrost. Planteafstanden skal være 25 til 50 cm. Balsamin kan også sås direkte på friland i begyndel­sen af maj, hvorefter de udtyndes til 25 cm's afstand i de lave typer, medens de højere kræver 45-50 cm's afstand. Planterne bør beskyttes mod skarp forårsblæst og eventuel nattekulde, og for at opnå en rigelig blomstring bør de aldrig blive for tørre.

 

Anvendelse: Egner sig bedst i bede, plantekummer og altankasser sammen med andre sommerblomster.

 

Kæmpebalsamin (Impatiens glandulifera) har store blomster, som giver nektar (blomsterhonning) til humlebier og andre insekter.

 

Andre arter: Kæmpebalsamin (Impati­ens glandulifera) (Impatiens roylei) bli­ver 1-2 m høj. Planten er enårig med en tyk, hul stængel og mange vinrøde blomster i juli-september. Den kræver rigelig vanding og er ganske dekorativ i store haver i nærheden af et vand­bassin.

 

Kæmpebalsamin (Impatiens glandulifera) er ofte 2 m høj. Den breder sig som et dog ikke besværligt ukrudt.

 

Småblomstret springfrø (Impatiens parviflora) bliver 25-50 cm høj med bleggule, ret små blomster. Planten er forvildet flere steder, især i Nordsjæl­land.

 

Springbalsamin (Impatiens noli-tangere) med rent gule sporeblomster.

Springbalsamin er vildtvoksende i Danmark, hvor den vokser i skove. Højden er 30-60 cm, blomsterne er store, hængende og med en krum spore; de er lysegule og ofte med røde prikker. Alle tre arter breder sig let ved selvsåning og kan optræde som ukrudt, der dog er let at fjerne ved håndlugning.

 

Springbalsamin, hvis frugter ved berøring slynger frøene ud med voldsom kraft.

 

Ukrudtsplanter er uønskede planter i haven, men balsaminer er velkomne »ukrudtsplanter«, som pynter, hvor de vokser frem. Til gengæld er de lette at luge bort, hvis de skulle tage overhånd.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (12 stemmer)
Siden er blevet set 10.119 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
530206-06-2016 08:41:10 P.L
530106-06-2016 08:40:57 P.L
Kæmpeibalsamin er en invasiv art som ifl. Naturstyrelsen skal bekæmpes, så derfor burde du ikke skrive at balsaminer er ønskede ukrudtsplanter, men give en mere nuanceret information. Hilsen P.L.
135417-10-2010 14:39:14 Christina Gottlieb
Det var dejligt at læse om de forskellige Balsaminer. Jeg har aldrig set nogen af de større , så da jeg var på besøg i Bremen og så Kæmpebalsaminen, snuppede jeg nogle frø i oktober, smed en del af dem ud i november, de sidste (samme sted -jeg fjols!) i foråret, så nu ved jeg ikke hvilke frø, der har spiret og er blevet flotte og høje med en masse insektbesøg her i sommer. Mon ikke det har været de frø, jeg smed ud i efteråret . Det gør planten vel selv? Jeg er nu spændt på at se hvor meget den har spredt sig når foråret engang kommer...

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?







Effektiv reklame - klik her