Logo

Blærerod - Utricularia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Blærerod - Utricularia

Blærerod-slægten omfatter omkring 250 arter. Planterne har meget kompli­cerede fangstapparater i form af blæ­rer, der kan sammenlignes med en sæk, hvilket det latinske navn Utricula­ria hentyder til (utriculus = lille sæk). Der findes 5 vildtvoksende arter i Dan­mark. De lever i damme med stillestå­ende vand, men de er sjældne. Alle har blærer, der er omdannede bladdele, og de sidder mellem bladflige på de stærkt forgrenede stængler. Blærerne er halv­kugle- eller halvt ægformede med en stærkt hvælvet overside og en åbning nær spidsen.

 

De gule blomster hos vore hjemlige blærerod hæver sig op over vandet på lodrette stængler, mens de øvrige dele af planten forbliver under vandet.

 

Hos vor mest almindelige art, Utricula­ria vulgaris, er åbningen, munden, om­givet af lange, grenede kirtelhår, an­tenner, der udsondrer et sukkerholdigt slimstof, som lokker larver af små krebsdyr til.

Ved åbningen sidder en elastisk ventil, der tillader de små dyr at komme ind i blæren, men spærrer for tilbagevejen. Når dyret støder mod kirtelhårene, øges blærens indhold af vand, idet der strømmer vand ind, og med dette vand følger dyret, der hermed går sin under­gang i møde, idet kirtelhår, der sidder inde i blæren, udskiller et enzym, som dræber og opløser dyret.

 

Blomsterne hos de danske arter løftes op over vandoverfladen på lodrette stængler; de er gule, 5-tallige, med læbekrone og spore og minder meget om maskeblomstfamiliens blomster. De har insektbestøvning.

Af de tropiske arter, der dyrkes væksthuse, kan nævnes:

Utricularia alpina, der vokser vildt i bjergene i Vestindien og tropisk Syd­amerika. Planten vokser i mos på træstammer og har 10-15 cm lange blade. De rigt grenede, krybende skud danner i enden af skuddene indtil 5 cm lange, vandholdige fortykkelser og i spidsen af skudforgreningerne små fangst blærer . Blomsterne sidder 2-4 sammen på kraftige stængler og er gule i svælget og hvide i øvrigt.

Utricularia longifolia stammer fra Bra­silien. Den har en krybende rodstok og indtil 30 cm lange blade. Blomsterne er meget smukke. Blomsterstanden be­står af indtil 10 purpurfarvede blom­ster, hvis svælg er orangegult.

 

Vækstkrav: De danske arter lever i fladt vand. De tropiske lever under fugtige forhold og skal dyrkes i jævnt fugtig, kalkfri jord. Planterne pottes i en jord, der skal bestå af spagnum (tørvestrøelse), trævlet lyngjord samt sand. De kræver en ret høj luftfugtig­hed, men tåler ikke at blive oversprøj­tet med vand, da bladene herved øde­lægges. I stedet stilles potterne i behol­dere, der er tilplantet med levende spagnummos. Temperaturen bør ikke være for høj, men planterne kræver rigeligt lys, og kun i stærkt solskin er det nødvendigt at skygge.

 

Pleje: Planterne formeres ved frø, der sås om foråret i en let jord, hvorefter potten dækkes med en glasplade. De danske arter overvintrer som vinter­knopper, der om efteråret synker til bunds for derefter at spire om foråret. De tropiske arter, der dyrkes i hus, kan også formeres ved deling af planterne om foråret.

 

Anvendelse: De danske arter er veleg­nede til bassiner eller i fladvandede damme. De tropiske arter kan dyrkes i vinter­haver.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 997 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os