Logo

Bukkeblad - Menyanthes trifoliata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Bukkeblad - Menyanthes trifoliata

Bukkeblad er en sumpplante med en krybende jordstængel. Bladene er langstilkede, trekoblede, glatte og hel­randede. Blomsterne er hvide-lyserø­de med indvendig hårede eller fryn­sede kronblade. I knop er blomsten lyserød. Blomsterstanden er en klase. Blomsterne er dimorfe (to-formede), idet nogle har lange grifler og korte støvdragere, andre korte grifler og lan­ge støvdragere.

Blomstringen er i maj-juni, men fjerner man blomsterne straks ved begyn­dende afblomstring, er der en god mulighed for et nyt flor i september. Højden bliver 20-30 cm over vand­spejlet.

 

Bukkeblad er en af de tidligste blomster i vandhaven.

 

På nært hold kan man særlig nyde de smukke, frynsede blomster hos bukkeblad. Blomsterne har korte grifler og lange støvdragere.

 

Formeringen sker ved deling om for­året. Bukkeblad plantes i søbunden i en dybde af fra 0 til 30 cm og enten i fuldt lys eller i halvskygge. Bukkeblad er ikke blot en af vore smukkeste sumpplanter, men den har også i gamle dage været anvendt i folkemedicinen. Udtræk af rødderne og bladene har været anvendt som et mavestyrkende og appetitvækkende middel, som også var virksomt mod mavekramper, kolik og migræne.

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Facebook
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.324 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?