Farvebælg er en rigtblomstrende havestaude, der kan minde en del om den almindelige blå lupin. Mens lupinens grønne top visner bort kort efter afblomstringen, beholder farvebælg de grønne blade betydelig længere og er derfor mere velegnet i et staudebed end lupinen. Planten bliver omkring 100 cm høj. Bladene er tredelte og sidder på korte stilke. Blomsterne sidder samlet i lette, elegante blomsterstande, og blomstringen varer fra juni til august. Frugterne er læderagtige bælge, som hver indeholder flere frø. Roden er dybtgående og kun lidt forgrenet, hvorfor ældre planter er vanskelige at omplante. De grønne plantedele og roden indeholder et bittert smagende alkaloid (baptitoxin), der tidligere anvendtes som et afføringsmiddel.
Den ene af de dyrkede arter, Baptisia tinctoria, anvendtes tidligere til udvinding af et blåt farvestof. Det botaniske navn Baptisia stammer i øvrigt fra det græske ord baptein = døbe, dyppe, farve, og artsnavnet tinctoria er afledt af det latinske tingere = at farve.
Vækstkrav: Farvebælg kræver fuld sol og let, gerne sandet jord. Den tåler ikke omplantning og skal helst have lov at stå på samme voksested i en længere årrække. Den er fuldstændig hårdfør i Danmark, men på dårligt drænet jord og efter et meget fugtigt efterår kan den have svært ved at overvintre.
Farvebælg (Baptisia australis) har blå, lupin lignende blomster.
Pleje: Farvebælg formeres ved frøudsæd i potter i april. I juni udplantes de unge planter på et bed i fuld sol, og samme eftersommer kan de kraftigst udviklede planter anbringes på det endelige voksested. Anvendes farvebælg i en flerårig blomstereng, kan det betale sig at så direkte på voksestedet, bedst i april-maj. Fuld blomstring opnås først i plantens tredje leveår.
Arter:
Baptisia australis stammer fra sydstaterne i USA. Dens rent blå ærteblomster er samlet i lette blomsterstande i spidsen af stænglerne. Blomsterne er afbildet på tegningen forrest i artiklen. Ved tørring af planten bliver alle plantede le sorte.
Baptisia tinctoria fra de østlige dele af Nordamerika har store, gule blomster i ikke særlig rigtblomstrende klaser. Den er stærkt forgrenet.