Logo

Farvebælg - Baptisia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Farvebælg - Baptisia

Farvebælg er en rigtblomstrende have­staude, der kan minde en del om den almindelige blå lupin. Mens lupinens grønne top visner bort kort efter afblomstringen, beholder farvebælg de grønne blade betydelig længere og er derfor mere velegnet i et staudebed end lupinen. Planten bliver omkring 100 cm høj. Bladene er tredelte og sidder på korte stilke. Blomsterne sid­der samlet i lette, elegante blomster­stande, og blomstringen varer fra juni til august. Frugterne er læderagtige bælge, som hver indeholder flere frø. Roden er dybtgående og kun lidt for­grenet, hvorfor ældre planter er van­skelige at omplante. De grønne plante­dele og roden indeholder et bittert smagende alkaloid (baptitoxin), der tidligere anvendtes som et afførings­middel.

Den ene af de dyrkede arter, Baptisia tinctoria, anvendtes tidligere til udvin­ding af et blåt farvestof. Det botaniske navn Baptisia stammer i øvrigt fra det græske ord baptein = døbe, dyppe, farve, og artsnavnet tinctoria er afledt af det latinske tingere = at farve.

 

Vækstkrav: Farvebælg kræver fuld sol og let, gerne sandet jord. Den tåler ikke omplantning og skal helst have lov at stå på samme voksested i en længere årrække. Den er fuldstændig hårdfør i Danmark, men på dårligt drænet jord og efter et meget fugtigt efterår kan den have svært ved at overvintre.

 

Farvebælg (Baptisia australis) har blå, lupin lignende blomster.

 

Pleje: Farvebælg formeres ved frøud­sæd i potter i april. I juni udplantes de unge planter på et bed i fuld sol, og samme eftersommer kan de kraftigst udviklede planter anbringes på det endelige voksested. Anvendes farve­bælg i en flerårig blomstereng, kan det betale sig at så direkte på voksestedet, bedst i april-maj. Fuld blomstring op­nås først i plantens tredje leveår.

 

Arter:

Baptisia australis stammer fra sydstaterne i USA. Dens rent blå ærteblomster er samlet i lette blomster­stande i spidsen af stænglerne. Blomsterne er afbildet på tegningen forrest i artiklen. Ved tørring af planten bliver alle plantede le sorte.

Baptisia tinctoria fra de østlige dele af Nordamerika har store, gule blomster i ikke særlig rigtblomstrende klaser. Den er stærkt forgrenet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (9 stemmer)
Siden er blevet set 6.715 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
134728-02-2011 16:25:23 Kristensen
Min er ca. en m i breden, da den let vælter. Men kan bindes op.
134822-01-2011 18:58:24 Per N
Bliver brugt i Esberitox som skulle afkorte forkølelsesperiode
134930-12-2010 09:13:01 Kristensen
Jeg har den i haven, og syntes den er smik i sin blå farve
135009-07-2010 15:29:30 Anne Smith
Jeg savner mål på plantens bredde, ikke blot højde!

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?






Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her