![Farvevisse - Genista tinctoria † Farvevisse - Genista tinctoria †](/images/articles/s13/2013/8/19/farvevisse---genista-tinctoria-†.jpg)
Ærteblomstfamilien
Giftighed: Moderat.
Forekomst: Europa, Vestasien; i Danmark vildtvoksende på lyngheder i Jylland og Fyn; dyrkes som prydbusk i haver samt som farveplante til hjemmefarveri.
Udseende: Op til meterhøj halvbusk med kantede, grønne grene og et væld af gule blomster i juli-august. Har i modsætning til de øvrige vissearter ingen torne.
Giftige dele: Hele planten indeholder giftige alkaloider, men især frøene, der indeholder cytisin og metylcytisin, dog formentlig mindre end guldregn.
Forgiftningssymptomer er ildebefindende, mavesmerter og opkastninger; imødegås med brækmidler og medicinsk kul.
Andet: Også de øvrige visse-arter, af hvilke håret visse (G. pilosa), engelsk visse (G. anglica) og tysk visse (G. germanica) findes vildtvoksende i Danmark, mens en række yderligere arter anvendes som haveplanter, har giftige frø.