Logo

Gederams - Epilobium angustifolium 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gederams - Epilobium angustifolium 2

Hvor man borthugger større skovtræer for at skabe lysninger til nyplantninger eller udhugninger til veje og jernba­ner, vil gederams skyde frem i stor mængde. På svensk kaldes planten »rallareros«, »jernbanearbejderrose«, fordi den følger i hælene på jernbane­arbejderne. Når træerne på ny vokser til og giver skygge, forsvinder gede­ramsen igen.

 

Frøene hos gederams er forsynet med frø­uld og spredes ved vindens hjælp.

 

Gederams (Epilobium angustifolium) er en pragtfuld vildstaude, der hører hjemme i skovlysninger.

 

Gederams er en imponerende plante, hvis stængler kan blive indtil 250 cm høje. Bladene er spredte, lancetforme­de og glatte med en bred, hvid midt­stribe. De violetrøde, uregelmæssige blomster, der har nedadbøjede støv­dragere, sidder i en lang, dekorativ klase. Frøene er små og lette, forsynet med hvid frøuld; de spredes ved vin­dens hjælp. Planten kan stå mange år på samme voksested, men desuden brede sig langt til alle sider ved hjælp af de knopskydende rødder. Det er forklaringen på, at gederams pludselig kan optræde i store mængder på rydde­de eller afbrændte arealer. Vor hjemli­ge gederams kaldes af og til for smal­bladet gederams i modsætning til den grønlandske slægtning, den bredblade­de gederams. På grønlandsk hedder den »niviarsiak«. Dens frodige og fri­ske udseende har gjort niviarsiak til Grønlands nationalblomst. De tykke blade og blomsterne kan spises rå eller kogt.

 

Vækstkrav: Gederams trives i almin­delig sandmuldet skovjord og fuld sol.

 

Pleje: Som vildstaude kræver gede­rams ingen pleje, hvis man vil dyrke den i haven. Hvis haven ligger nær en skovbevoksning, kan man ikke undgå, at gederamsfrø lander i haven og spirer frem, blot jorden er let og der er sol og lys nok. »Plejen« består derfor snarere i at begrænse gederamsens vækst eller udrydde den som ukrudtsplante. Det er nemt at trække planterne op; blot må man sørge for at få alle de under­jordiske udløbere med.

 

Anvendelse: Gederams er en smuk plante i en naturhave. Med sine klare farver lyser den op i mellemrummet mellem de mørke nåletræer eller i »skovbrynet« langs havens fuglekrat.

 

Andre arter: Epilobium dodonaei hø­rer hjemme på de sandede og stenede bredder langs bækkene i Alperne og andre af de mellemeuropæiske bjerge. Stænglerne er 20-100 cm lange, noget forgrenede og forsynet med meget smalle, grågrønne blade. Fra juni til august udvikles lette blomsterstande, der har lyserøde blomster med helran­dede kronblade. I haven kan den an­vendes ved have bassinet.

 

Epilobium fleischeri er egentlig en halv­busk, hvis nederste stængeldel er træ­et. Bladene er linjeformede og fint tandede. De klart røde blomster sidder samlet 5-10 sammen i korte blomster­stande fra juli til september. Denne art findes vildtvoksende i Mellemeuropa i flodsand og morænegrus og kan i vore haver anvendes i stenbede eller moræ­nebede.

 

Epilobium purpuratum er en krybende plante, som næppe bliver over 5-10 cm høj. Den har runde, rødbrune blade og blomstrer i juli-august med små rosa­lilla blomster. Anvendelig i sten- og morænebed.

 

Gederams og andre ukrudtsplanter er oprindelig vilde planter, der vokser et "forkert« sted. Prøv at bruge dem som prydplanter i natur­haven, på strandgrunden eller ved ødegården; plant eller så forglemmigej, gåseurt, hvidkløver, okseøje, ridderspore, svaleurt, stedmoder, valmue og ærenpris.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,1 (20 stemmer)
Siden er blevet set 2.379 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os