Logo

Humle - Humulus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Humle - Humulus

To arter af humle dyrkes almindeligt. Den ene, Humulus scandens, er en­årig og anvendes som prydplante (se nedenfor); den anden, Humulus lupu­lus, er flerårig og anvendes ved frem­stilling af øl. Humledyrkning til øl­fremstilling har været kendt i Danmark i snart 1000 år. Planten blev anset for så vigtig, at der i 1446 blev udstedt et påbud om, at bønderne hvert år skulle plante et antal i deres haver. Dyrknin­gen var på sit højeste dengang, men aftog efterhånden; i dag importeres humle af tysk, engelsk og amerikansk herkomst. Der skelnes mellem to slags humle. Den røde er mest aroma­tisk, den grønne giver størst udbytte. Planten er tvebo og bliver flere m høj. Den klatrer ved at slynge sig højre om; grenene forankrer sig ved hjælp af de små klatrehår, der har modhager i spidsen. Bladene er modsatte, hånd­lappede eller fligede og ru. Hanplan­terne udvikler gulgrønne blomster; hunplanterne har blomsterne samlet i korte, koglelignende stande, de så­kaldte humlekopper, der er omgivet af hvælvede, grønne dækblade, tæt besat med lupulinholdige kirtler.

 

På Sydfyn dyrkes humle stadig i humlehaver, hvor den slynger sig op ad lodrette »humlestager«.

 

Når hunblomsterne i humlekopperne er bestøvet, udvikles det bitterstof, der anvendes ved ølfremstilling.

 

Vækstkrav: Almindelig humle (Humu­lus lupulus) findes forvildet adskillige steder her i landet, hvor den vokser på fugtig, næringsrig jord, oftest i skov­bryn og hegn ved landsbyer. Den slyn­ger sig op i buske og træer og kan blive indtil 6 m høj på en sommer. Om efteråret dør den overjordiske del bort; men planten lever videre ved den kraftige, rigtforgrenede jordstængel. På Sydfyn finder man stadig humleha­ver. Her bliver humlen ledet op i høje stænger af gran, der oventil kan være bundet sammen på forskellig måde.

 

Pleje og anvendelse: Humle formeres ved deling af jordstænglen. Om efterå­ret fjernes de visne, overjordiske plan­tedele. Humlekopperne er efter be­støvning rige på bitterstoffet lupulin, der dels giver øllet smag og dels med­virker til, at øllet holder sig. Tidligere blev bitterstoffet også anvendt som mildt virkende nervemedicin. Humle kan også anvendes i prydhaven; men man bør være opmærksom på besværet med at fjerne de visne plantedele om efteråret.

 

Japansk humle (Humulus scandens), der som ovenfor nævnt er enårig, formeres ved frø, der sås i april-maj på blivestedet eller i potter. Frøet er ret længe om at spire; men når planten begynder at vokse, udvikler den sig hurtigt til en 4-6 m høj urt, der er anvendelig til dækning af raftehegn eller stakitter. Planten vokser bedst i næringsrig jord.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (26 stemmer)
Siden er blevet set 7.771 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• La Paloma - The DoveDe stærkt duftende, mellemstore, halvfyldte blomster er hvide med cremefarvet anstrøg og...
• Aimable AmieDe tætfyldte blomster, så romantiske i nuancen, kan give et forfængeligt, måske ligefrem...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
644527-07-2016 18:51:51 inge
Jeg har i foråret købt en Humle og plantet den i en stor potte på en delvis lukket altan. Den får sol det meste af dagen. Den er løbet godt i vejret - men nu begynder bladene at blive gullige. Har jeg vandet den for meget - har været flittig med vandkanden eller hvad ?? Hilsen INGE
267126-04-2011 18:35:01 Flemming
Rigtig god til at skabe frodighed i haven på kort tid.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!