Hvidblomme ligner dorotealilje, men blomstrer i maj-juni. Hvidblomme er en nær slægtning til en af vore tidligste forårsløgplanter, dorotealiljen. Hvidblomme kaldes også sommerhvidblomme; aestivum betyder sommerlig. Hvidblomme findes vildtvoksende i Mellem- og Sydeuropa, Lilleasien og Kaukasus, i reglen på fugtige engstrækninger. Sommerhvidblomme har i lighed med dorotealiljen hvide, klokkeformede blomster med en grøn plet i spidsen af hvert kronblad, men blomsterne fremkommer først i maj eller juni, og de hænger gerne tre eller fem på hver af de 30-50 cm høje stængler. Bladene er mørkegrønne, bredt linje formede og lige så lange som blomsterstænglerne; ofte er der endda lidt for mange blade i forhold til antallet af blomster. Løgene er store og ægformede og minder om narcisløg; de deler sig let og danner derved tætte kolonier.
Vækstkrav: Hvidblomme foretrækker en næringsrig muldjord og klarer sig i både sol og skygge, men kræver megen fugtighed. Den vokser gerne ved en søbred eller langs et vandløb og trives godt, selvom vandet i perioder står op omkring den.
Formering: Formeringen sker lettest ved sideløg.
Andre arter: Høsthvidblomme (Leucojum autumnale) er en efterårs bIo mstrende art af samme slægt. Den egner sig her i landet kun til potte kultur eIler koldhus; den stammer fra Portugal, Spanien og Nordafrika og er ikke hårdfør nok til at klare den danske vinter på friland. Den er ellers en meget yndefuld lille plante med smalle, græsagtige blade. Den bærer små, hvide, klokkeformede blomster, der i spidsen af kronbladene har pletter med et rødligt skær. Ordet autumnale er latin og betyder høstlig, og blomstringen falder da også i august-september. Høsthvidblomme bliver sjældent mere end 15 cm høj; den formeres let ved frø.