Logo

Jødeskæg - Saxifraga stolonifera

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jødeskæg - Saxifraga stolonifera

Jødeskæg er hjemmehørende i Kina. De runde, hårede blade er samlet i rosetter; bladenes overside er mørke­grøn med hvide bladribber , mens un­dersiden er rødlig. Hos sorten Saxifra­ga stolonifera 'Tricolor' er midterpar­tiet af bladet grønt, bladranden rød og resten hvidt. De hvidlige blomster fremkommer på en indtil 25 cm lang, grenet blomsterstand. Jødeskæg udsen­der en mængde hængende udløbere som efterhånden kan minde om et skæg.

 

Jødeskæg (Saxifraga stolonifera 'Tricolor') med trefarvede blade.

 

Pleje: Jødeskæg er ikke særlig kræven­de med hensyn til temperatur og jord; den gror dog bedst ved en temperatur på 14-18°C, og jorden kan bestå af en spagnum blanding. I den lyse årstid vander man regelmæssigt med vand, hvori der er opløst næringsstoffer; om vinteren vander man mindre og uden næring. Temperaturen skal helst være omkring 12-14°C, så at planterne over­vintres relativt tørt og koldt.

 

Formering: Jødeskæg formeres ved hjælp af de nedhængende udløbere, der let slår rod. Man sætter flere udlø­bere i samme potte for at få en fyldig plante ud af det. Så snart planterne har slået rod, begynder de selv at udsende udløbere.

 

Anvendelse: Jødeskæg er en fordrings­løs ampelplante, der bør ophænges i et lyst vindue, ellers forsvinder den smukke, røde bladfarve.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 6.548 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her