Logo

Klokke - Campanula

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Klokke - Campanula

Campanula er latin og betyder »lille klokke«, og alle klokkeblomster ud­mærker sig da også ved at have elegan­te, klokkeformede blomster, oftest blå; men der findes også hvide former. Der er klokkeblomster til alle formål i hus og have. Nogle er små, krybende eller pudedannende, mens andre er kraftige, mandshøje stauder. Enkelte arter er ikke hårdføre her i landet, men må dyrkes i drivhus eller stue. Både vækstkrav og plejeprogram er forskel­ligt for de enkelte arter, hvorfor disse problemer findes omtalt i nedenståen­de oversigt.

 

Arter:

Betlehemsstjerne (Campanula isophylla ' Alba') er en rigtblomstrende staude til stue, vinterhave og altan, Se artiklen Betlehemsstjerne.

 

Blåklokke (Campanula rotundifolia) kaldes på dansk også liden klokke, en almindelig, vildtvoksende plante ved veje, langs hegn og skovbryn samt på skrænter og overdrev. Den er en staude med spinkel, opstigende stængel, nyre­formede grundblade og lancetformede stængelblade. Blomsterne er lyseblå og nikkende; blomstringen falder i juli­august. Især i naturhaver og fritidsha­ver er den velegnet i en lys blomster­eng.

 

Bredbladet klokke (Campanula latiiolia) er velegnet i naturhaver. Bredbladet klokke findes også vildtvoksende her i landet. Den har ranke stængler, der kan blive indtil 120 cm høje. Bladene er ægformede med vinget bladstilk. Blomsterne er store og violetblå med udstående bægerflige og er fremme i juli-august. Til dyrkning findes et par sorter. 'Alba' har hvide blomster 5 juli. De afblomstrede stængler bør afskæres ved basis, da der ellers udvikles tunge frøkapsler uden større dekorativ vær­di. 'Macrantha' betyder storblomstret, og blomsterne er da også betydelig større end hos arten; farven er mørk­violet. Velegnet i naturhaver.

 

Dværgklokke (Campanula cochlearii­folia, tidligere Campanula pusilla) er en lille spinkel plante, der hører hjem­me i de fleste europæiske bjergegne. I haven er den en glimrende stenbeds­og bunddækkeplante på en lys plads. Den bliver 10-15 cm høj og danner vidt udbredte rhizomer (rodstængler). Nogle få planter kan i løbet af en sommer dække en hel kvadratmeter. Den har hjerteformede grundblade og lancetformede stængelblade. De lyse­blå blomster sidder indtil 6 sammen i en ofte ensidig klase.

 

Italiensk klokke (Campanula garganica) har sit botaniske artsnavn efter Monte Gargano i Italien. Det er en 20 cm høj pudeplante med hårede stæng­ler og vedbendlignende blade. Blom­sterne er opadrettede. stjerneformede og kraftigt violetblå. Knopperne ligner små perler' og springer ud over en længere periode fra juni til hen i juli. Den tåler sol og tørke, men mister sit smukke udseende i længere regnperio­der. Velegnet til stenbede og tørmure. Sorter er 'Blue

Diamond', violetblå , og 'Erinus Major', lyseblå.

 

Karpaterklokke (Campanula carpati­ca) er en storblomstret stenbedsplante. Se artiklen Karpaterklokke.

 

Krybeklokke (Campanula portenschla­giana) er en lav stenbedsplante med opadvendte klokkeblomster. Se artik­len Krybeklokke.

 

Marieklokke (Campanula medium) er en toårig klokke med hvide, røde eller blåviolette blomster. Anvendes inden­dørs eller som udplantningsplante sam­men med andre sommerblomster. Se artiklen Marieklokke.

 

Mælkeklokke (Campanula lactiflora) er en kraftig staude, der kan blive indtil 150 cm høj. Den trives i både sol og halvskygge og hører især hjemme i et stort staudebed eller som gruppe­plante i en naturhave. Sorter er 'Lod­don Anne', med rosa blomster, og 'Pouffe", lyseblå. I modsætning til de øvrige mælkeklokker har denne sort en ganske lav vækst og bliver ofte kun 30 cm høj. 'Prichard' er 100 cm høj og blåviolet.

 

Nøgleklokke (Campanula glomerata 'Superba') plantes forrest i staudebedet.

Nøgleklokke omfatter forskellige sorter, der alle blomstrer i juni-juli. De har ægforme­de, dunhårede blade og ustilkede blomster, der er samlet i nøgler i spidsen af stænglen eller i bladhjørner­ne; de klokkeformede, udadrettede blomster er kraftigt violette. Kan an­vendes i forgrunden af staudebedet eller som bundplantning mellem lave buske.

Sorter: 'Acaulis' er kun 15 cm høj; blomsterne er violette og sidder helt nede ved bladrosetterne. 'Schnee­krone' er 60 cm høj og har hvide blomster. 'Superba' på 60 cm har mørklilla blomster.

 

Pyramideklokke (Campanula pyrami­dalis) er ikke hårdfør hos os, men dyrkedes især tidligere ofte som de ko­rationsplante i vinterhave, veranda eller koldhus. Den har en 100-200 cm høj blomsterstængel med talrige lyse­blå blomster. Desuden findes sorter med hvide og mørkeblå blomster. Den sås indendørs i april, omprikles samt pottes sidst på sommeren. Den over­vintres som potteplante ved 5°C og begynder blomstringen følgende for­sommer.

 

Rapunsel (Campanula rapunculus) blev tidligere dyrket en del p.gr. af den spiselige, kødfulde pælerod. Se artik­len Rapunsel.

 

Rivieraklokke (Campanula isophylla 'Mayi') anvendes ligesom betlehems­stjerne som potteplante indendørs el­ler i altankasser. Se artiklen Betle­hemsstjerne.

 

Smalbladet klokke (Campanula persi­cifolia) er en af vore smukkeste stauder til både større og mindre blom­sterbede; desuden kan den anvendes som vild staude i en blomstereng. Grundbladene er samlet i en roset, hvorfra de meterhøje blomsterstilke skyder op. Hele juli og det meste af august kan man glæde sig over de velformede, sart blå blomsterklokker. Efter afblomstringen afskæres stæng­lerne ved basis, og herefter fungerer planten som en smuk bladplante med sine frodige, friskgrønne bladrosetter. Den bedste tid for omplantning er september, og på samme tid er det nemmest at formere planten ved deling af større blokke. Den kræver ingen særlig pleje i form af vanding, gødsk­ning eller opbinding. Klokkeblomster­ne er hårdføre, men man må endelig ikke bortskære bladrosetterne om ef­teråret; de skal have lov til at overvin­tre, og i april kan man så fjerne eventuelt visne blade og plantedele. Sorter er 'Alba', hvid; 'Big Ben', blå; 'Egernosegård' , blå, fyldt; 'Moerhei­mii", hvid, fyldt. 'Telham Beauty', blå, er måske den smukkeste af alle sorter­ne.

 

Småklokke (Campanula caespitosa) er en krybende stenbedsplante. Se artik­len Småklokke.

 

Stjerneklokke (Campanula poscharskyana) bruges til lodret plantning i støttemure. Stjerneklokke ligner meget krybeklokke (Campanula portenschlagiana); men den har længere, krybende stængler, der bliver indtil 50 cm lange, mens planten kun hæver sig 15-20 cm over jorden. Blomsterne er stjerneformede, heraf det danske navn. Der findes en lang række sorter, som alle kan anven­des i stenbedet , på tørmuren eller som fugeplanter i en fliselagt atriumgård; de bedste er 'E.K. Toogood', 25 cm høj med lyseblå blomster, og 'Stella', 15 cm, med rent blå blomster.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (15 stemmer)
Siden er blevet set 11.243 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
272421-04-2011 11:14:32 Anprimi
må man garne plante campanula i en krukke

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!