Logo

Kobjælde - Pulsatilla

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kobjælde - Pulsatilla

Pulsatilla er afledt af latin pulsare = bevæge sig, uden at kobjælde dog tilsyneladende bevæger sig stort mere end andre planter. Adskillige arter forekommer vildtvoksende i Europa, og i Danmark har vi tre: nikkende kobjælde (Pulsatilla pratensis), opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris) og den sjældne vårkobjælde (Pulsatilla verna­lis), der alle vokser på sandede marker og bakker. Kobjælde har en kraftig pælerod og nikkende eller oprette, klokkeformede blomster. Hele planten - også blomsten - er gerne tæt besat med fine silkehår, og efter afblomstrin­gen har den lange, sølvgrå »frøhaler« på nødderne. Bladene er fjersnitdelte, og på stilken under blomsten sidder der en krans af stærkt fligede højblade.

 

Vækstkrav: De fleste arter foretrækker en let, veldrænet jord og fuld sol, hvorfor de egner sig godt på et syd­skrånende stenbed; men der er allige­vel nogen forskel på de enkelte arter.

 

En hvid form af opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris).

 

Arter:

Pulsatilla albana stammer fra Kaukasus og Iran; den bliver 10-15 cm høj og har grågrønt behårede blade og små behårede, lyslilla, rødlige eller rødbrune blomster i maj. Den er ikke alt for vanskelig i kultur, men fore­trækker let skygge.

 

Pulsatilla alpina findes i Alperne, Kaukasus og Rocky Mountains. Den bliver 25-30 cm høj og har hvide blomster, der på ydersiden er rødligt anløbne. Den vokser kun på kalkhol­dig jord, mens sorten 'Sulphurea', der har svovlgule blomster i juli, kun vok­ser på surbund. Ingen af dem er særlig nemme i kultur.

 

Pulsatilla montana stammer fra Alper­ne. Den bliver 15-25 cm høj og har smukt dybviolette, udvendig stærkt be­hårede blomster, der først er noget nikkende, senere stjerneformet ud­bredte. Den blomstrer i april-maj.

 

Pulsatilla patens stammer fra Østeuro­pa, Sibirien og Turkestan, hvor den findes på tørre, solbagte stepper. Den kaldes også finger-kobjælde, fordi grundbladene, der fremkommer efter afblomstringen, er hånddelte og min­der om fingre. Blomsterne er blåviolet­te, oprette og fremkommer i marts-­april.

 

Pulsatilla pratensis, nikkende kobjæl­de, bliver 20-30 cm høj og har en stor, enlig, mørkviolet, sjældent lyserød, nikkende blomst, der udvendig er stærkt behåret. Den fremkommer i april-maj; efter afblomstringen ret­ter blomsterstilken sig og står opret med sine paryklignende »frøhaler«.  Den kræver sandet, veldrænet jord i fuld sol.

 

Pulsatilla vernalis, vår-kobjælde, fin­des i Alperne, Pyrenæerne og de nor­diske bjergegne. Den bliver 10-15 cm høj og har store, oprette blomster, der indvendig er cremehvide, udvendig violette eller rødbrune og besat med silkehår. Den blomstrer i april-maj og foretrækker tør, veldrænet surbund.

 

Pulsatilla vulgaris, opret kobjælde, er en europæisk plante, der findes på tørre, kalkholdige marker og bakker i fuld sol. Den bliver 15-30 cm høj og har violette, oprette blomster, som fremkommer i april-maj, mens grund­bladene først viser sig efter blomstrin­gen.

Sorten 'Grandis' har særlig store blomster, mens 'Mrs. van der Elst' har laksrosa og 'Rubra' mørkerøde blom­ster.

 

Opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris) trives bedst på sandjord og blomstrer fra midt i april.

 

Nikkende kobjælde (Pulsarilla pratensis). Man ser, at hele planten er tæt besat med fine silkehår.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (18 stemmer)
Siden er blevet set 6.671 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
316715-04-2012 21:34:27 Hanne Merete Christiansen.
Jeg har selv den oprettet kobjælde i blå.Den står og blomster ude i haven i denne måned ,og er rigtig flot,samtidig har den mange blomster
316815-04-2012 21:25:26 Mortaza
Hej

Jeg har en plante som jeg har købt for flere år siden- problemmet er at jeg ikke ved hvad den hedder eller hvordan den skal plejes helt. Jeg vil gerne vide hvordan man opretter sådan en artikel med billeder, hvis det er muligt.

- Mortaza

-Mortaza
316915-04-2012 07:57:56 Karsten Kemp
Det er en vældig god orientering om kobjældefamilien og dens udbredelse og arter og billederne er meget tydelige.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her