Logo

Lakrids - Glycyrrhiza glabra

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lakrids - Glycyrrhiza glabra

Lakridsplanten er hjemmehørende i den østlige del af Middelhavsområdet østpå til Sydrusland, hvor den kan optræde som et besværligt ukrudt. Nu dyrkes den i mange tempererede egne, hvor vintrene ikke bliver for strenge, især hvor jorden ikke fryser.

Det botaniske navn Glycyrrhiza er dannet af græsk glykys = sød, og rhiza = rod. Rødderne har været brugt i medicinen mod mavebesvær, nyre- og blæresygdomme, halsbetændelse, stru­bekatar og lungesygdomme. Det mest virksomme stof, glycyrrhizin, er sødt og virker især på slimhinderne. Lakridsplanten udvikler træagtige stængler, som bliver 1-1,5 m høje. Bladene er store og uligefinnede med en frisk, grøn farve. De ret små lyserø­de til blålilla blomster kommer i opret­te klaser fra juli til september. Rodnettet er vidt forgrenet, og der dannes talrige underjordiske udløbere, som kan sende skud op til ca. 8 m fra moderplanten. Det er derfor en plan­te, som kræver megen plads; hvor den ikke ødelægges af frost og kan lide at gro, kan den være meget vanskelig at holde i ave.

 

Lakrids udvindes af rødderne af lakridsplanten, som her i landet kan dyrkes på en lun plet i haven.

 

Som kulturplante skal lakridsplanten have lov til at vokse i fred i 3-5 år, hvorefter rødderne graves op om for­året og tørres i solen. Efter tørringen skrælles rodbarken af, og de trævlede rødder sælges under navnet lakridsrod. De store rødder skæres i stykker, ko­ges og inddampes, tilsættes gummi ara­bicum og eventuelt lidt salmiak. Pro­duktet er lakrids.

Lakridsplanten kan dyrkes her i landet på et beskyttet sted, hvis den vinter­dækkes, så at rod hals og rødder ikke bliver udsat for frost, og hvor jorden er veldrænet.

 

Formering: Lakridsplanten kan forme­res ved frø, men der findes en del særlig rigtydende kloner, som formeres ved rodstiklinger eller udløbere.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (57 stemmer)
Siden er blevet set 12.722 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
188815-08-2011 16:32:49 Jesper Eriksen
Hvor kan Glycyrrhiza glabra købes i dk ??
188926-12-2010 21:08:40 Mads Tange
Glycyrhiza glabra " lakrisrod" er en nem plante, tåler ikke frost i jorden skel gro inde ved en husmur, eller dækkes godt. roden skal have fred i 3 år, så er den blyanttyk og kan bruges, skal vaskes og tørres godt, smager godt. M.T.
189016-12-2010 09:32:24 ursolag birtesen
denne plante er ik en god plante den virker ikke det er kun den i afrika der kan lave dem os i danmark kan ikke engang forme dem i vores fabrikker.hilsen ursolag.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her