Logo

Påfugleblomst - Gazania rigens

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Påfugleblomst - Gazania rigens

Gazania-slægten omfatter 40-50 arter, der er vildtvoksende i Sydafrika. Plan­terne er stauder, sjældent enårige og sædvanligvis med en træagtig rodstok og lang pælerod. Bladene er oftest ustilkede, spredte, hele eller delte og med hvidfiltet underside. De enlige kurve er langstilkede, yderst med en krans af tungeformede, golde randkro­ner og inderst med mange tvekønnede, rørformede skive kroner. Der er mange forskelligt farvede, hvide, gule, orange eller røde, og randkronerne har ofte ved basis en tegning med en hvid prik, der har givet navn til planten, idet prikken minder om »øjet« i en påfug­lefjer. Blomsterne er kun åbne i sol­skin og lukker sig om aftenen og i overskyet vejr.

 

Påfugleblomst (Gazania rigens).

 

Vækstkrav: Påfugleblomst kan ikke overvintre på friland; den udplantes i slutningen af maj på en solrig, varm, let sandet jord og vandes rigeligt. Plan­ten dyrkes som enårig altanplante eller i bede og blomstrer fra juli til septem­ber. Den bliver ca. 20 cm høj. En god sort er 'Sunshine'.

 

Pleje: Frøene sås i marts-april i hus ved ca. 18°C og videre kultiveres ved 12-15°C indtil udplantning; frøene sæl­ges i blandede farver. Den kan også formeres ved stiklinger, der tages fra sideskud nær basis i juli, hvorefter planterne overvintrer i hus.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (81 stemmer)
Siden er blevet set 18.684 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
128703-09-2012 08:50:07 Bodil Ribel
Denne blomst er en virkelig nydelse for øjet og een af de smukkeste i min have :0))

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her