Logo

Paradislilje - Paradisea liliastrum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Paradislilje - Paradisea liliastrum

Paradisea er opkaldt efter den italien­ske greve Giovanni Paradisi (1760- 1826), der var rådsherre i Modena. Man kender kun to arter, hvoraf den ene, som findes i Tibet, ikke er under kultur. Den anden er paradisliljen som findes vildtvoksende i Alperne, Appenninerne og Pyrenæerne. Den har et kort rhizom (jordstængel), hvor­fra de smalle, græslignende blade sky­der frem. Blomsterstænglen er bladløs, men ender i en ensidig klase af store, hvide, duftende, tragtformede blomster, som fremkommer først på som­meren. Efter afblomstringen visner den væk.

 

Vækstkrav: Paradisliljen trives bedst i en porøs, humusrig jord, og lige så vigtigt det er, at den får vand i vækst­perioden om foråret, lige så vigtigt er det, at rhizomerne ligger temmelig tørt resten af året. Den kræver derfor per­fekt dræn og egner sig godt i en lomme på toppen af en plantemur eller højt oppe i stenbedet; men den kan også anvendes i staudebedet, blot jorden er veldrænet, og den får fuld sol. Den er en glimrende afskæringsblomst.

 

Formering: Paradisliljen kan formeres ved deling af rhizomerne eller ved udsåning af frøene, hvilket helst skal ske straks efter høsten.

 

Paradisliljen har smukke, hvide, duftende blomster, men kan være lidt van­skelig i kultur, fordi rhizomerne skal ligge tørt om vinteren.

 

Sorter: Der findes enkelte havesorter, således 'Major', der har større blom­ster end arten og bliver op til 90 cm høj, 'Gigantea' , der har endnu større blomster, og 'Flore Pleno', der har fyldte blomster.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.043 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os