Logo

Penisblomst - amorphophallus titanum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook


Penisblomst - amorphophallus titanum


31. maj. 2016

Den ildelugtende penis-blomst (Amorphophallus titanum) i Københavns botaniske have, overrasker alle ved at blomstre igen - Det er tredje gang på bare seks år - et "usædvanligt held", at den særlige blomst igen er i fuld flor.


Verdens største blomst, Amorphophallus titanum, (bedre kendt som penisblomsten) er sprunget ud i Botanisk Have i København igen. Her ses blomsten i 2014. Den bliver kaldt penisblomsten grundet sit udseende. Blomsten har en forfærdelig stank af ådsel.


Normalt kan der gå 15 år mellem, at blomsten Amorphophallus titanum blomstrer.

Ikke desto mindre er den såkaldte "penis-blomst" for tredje gang på bare seks år i blomst i Botanisk Have i København.


Rasmus Kloster, gartner i botanisk have, giver nogle gange planten en hjemmelavet gødningscocktail, som han ikke vil afsløre indholdet af, men den gavner helt sikkert planten.

Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.


Både i 2012 og 2014 stod flere tusinder i meterlange køer for at komme ind og se den ildelugtende blomst. Hver gang blomsten har blomstret, er det blevet kaldt en vaskeægte sensation og jeg vil slet ikke blive overrasket, hvis den blomstrer igen om to år, siger Rasmus Kloster i pressemeddelelsen.


Amorphophallus titanum


— Vokser normalt i regnskovene på Sumatra i Indonesien.


— Den blev opdaget i 1878 af den italienske botaniker og opdagelsesrejsende Dr. Odoardo Beccari.


— Planten er mest kendt for sin kolossale blomsterstand og ikke mindst sin kraftige ådsellugt. Stanken har ført til, at planten i udlandet også omtales som corpse flower (ligblomst), fordi den angiveligt lugter af råddent kød.


— Den kraftige lugt skal lokke bestøvende insekter til, og hvis bestøvningen lykkes, bliver blomsterstanden besat med kirsebærstore, orangerøde bær.


— Er svær at dyrke, da den kræver en meget præcis vanding samt omgivelser, hvor der er højt til loftet, høj temperatur og høj luftfugtighed.


— Der kan gå mange år, før at planten blomstrer, og blomstringen varer højest et par dage.


— Blomsten kan vokse otte-ti centimeter om dagen, og hos Botanisk Have forventer man, at den denne gang bliver over to meter høj.

Kilde: Statens Naturhistoriske Museum


Penisblomst - amorphophallus titanum

Den ildelugtende penisblomst vækker jubel i Belgien. Den yderst sjældne amorphophallus titanum blomstrer for tredje gang på bare fem år i den botaniske have i Meise, Belgien. Og det er noget af en bedrift, da der normalt går år imellem, at den imponerende plante blomstrer. Penisblomsten sprang i denne omgang ud 7. juli 2013.

 

Dette er exceptionelt og er aldrig før sket i en botanisk have. Planten er også er kendt under navnet 'ligblomsten', pga. sin ildelugtende duft; men dens latinske navn betyder faktisk 'stor, deformeret penis'.

 

Penisblomst - amorphophallus titanum

 

Penisblomst - amorphophallus titanum

 

Penisblomst - amorphophallus titanum

 

Penisblomst - amorphophallus titanum

 

Penisblomst - amorphophallus titanum

 

Titan arum, Amorphophallus titanum, populært kaldet Ligblomst, er en dækfrøet plante i Amorphophallus-slægten med en af verdens største blomsterstande. Den er kendt for sin stærke lugt, der minder om et rådnende dyr. Ligblomst vokser vildt i regnskoven på den vestlige del af Sumatra i Indonesien.

Titan arum blev beskrevet videnskabeligt første gang i 1878 af Odoardo Beccari. Det videnskabelige navn, Amorphophallus titanum, kommer fra oldgræsk amorphos, 'formløs'; phallos, 'fallos'; og titan, 'titan, kæmpe'.

 

Titan arums blomsterstand kan blive op til tre meter høj. Støvdrager og frugtanlæg vokser på samme blomsterstand. For at undgå selvbestøvning blomstrer de med to-tre dages mellemrum. Blomstring sker meget sjældent i naturen og endnu sjældnere ved dyrkning, hvor det tager omkring 15 år fra såning til første blomstring. Ved blomstring blottes blomstens røde farve, og en stærk lugt af rådnende pattedyr spredes. Blomsten bliver desuden varm, omtrent svarende til menneskets kropstemperatur. Kombinationen af disse egenskaber skaber illusionen af et rådnende kadaver, hvilket tiltrækker ådselsædende biller, som lokkes ind i blomsten og bestøver den. Blomstringen er ganske kort, og allerede efter 2½ dag visner den.

 

Titan arum er svær og tidskrævende at dyrke, hvilket gør den eftertragtet blandt avancerede dyrkere. Den dyrkes blandt andet af flere botaniske haver.

Botanisk Have i København fik i 2003 en som gave fra Bonns Botaniske Have, der havde en i blomst. Københavns udgave gik i blomst første gang ni år senere i dagene omkring 21. juni 2012, hvor den sjældne begivenhed tiltrak betydelig bevågenhed fra både medier og almindelige københavnere.

 

Penisblomst - amorphophallus titanum

Titan arum i blomst i Botanisk Have for første gang.

 


 

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (44 stemmer)
Siden er blevet set 20.967 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• ShopunikaShopunika blev grundlagt med det formål at finde nye og spændende produkter til hus og...
• Ovax FlagstængerLæs mere om vores produkter og få korrekt vejledning til at vælge den rette flagstang til...
• Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasningMonstera er en pragtfuld plante, når den trives godt. Den bliver nemt, selvom det tager...
• Nerie - Nerium oleander - pasningDet er en solelskende, subtropisk plante, som ofte ses vildtvoksende ved Middelhavets...
• Bougainvillea - Bougainvillea glabra - pasningNavnet Bougainvillea leder tanken hen på romantiske beretninger og Middelhavslandenes lune...
• Skov og Havehuset Slagelse ApSSkov og Havehuset er en butik, hvor der handles med mange forskellige mærker inden for...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
376331-07-2015 00:05:18 alice hansen
jeg er ked af at jeg fik skrevet dronning mathilde i min kommentar jeg mente selvfølgelig dronning alexandrine .håber det kan rettes
376230-07-2015 22:50:55 Alice hansen
.Jeg har haft denne plante siden 1950 ,jeg fik den af min mands plejemor da jeg var 18 år , hvis mor og broder var portner og portnerkone på Amalienborg i mange år. Kong Cristian den tiende og Dronning Mathilde havde den med hjem fra én af deres udlandsrejser .Da der blev for mange af dem på slottet blev de delt ud til personalet med den klausul at den ikke måtte gives til en gartner. Vi kunne ikke forstå hvorfor den kom med denne ildelugtende blomst , har tænkt det måtte være en forstøvning fra andre planter. Vi har foræret utrolig mange planter væk ,ja hele familien har foræret dem væk, den formerer sig hurtigt og vokser også hurtigt den bliver større for hvert år ,min datter målte den engang hver dag , den voksede 7cm her dag ,jeg haft en plante der var 124 cm i diameter, familien har haft dem større .Min mand så den engang i en lille blomsterforretning over for tivoli ,han gik ind i forretningen og sagde at den måtte de ikke sælge ,men det kunne de ikke tage sig af Jeg har læst om den flere gange i ugebladene , vores genbo fik engang en plante af os ,et ugeblad kom og tog et billede af den og så sagde han , han havde den fra Amalienborg hvilket ikke passede , han havde den fra mig .DET ER 100% RIGTIGT. Med VENLIG HILSEN Alice Hansen ,jeg har tit haft lyst til at fortælle at planten kommer fra kongehuset, vi havde den i mange år før den blomstrede første gang og troede det var en fejl.
201623-03-2014 13:34:27 Birthe Bagge
jeg har sådan en plante,jeg fik to knolde af min søster sidste år,den blev ca.1/2 meter nu skal jeg ha´gang i knolden igen,den går jo helt død om vinteren,min søsters er på 1 1/2 meter på andet år den er faktisk pæn,glæder mig til udviklingen af den.den står i vinduskarmen endnu.hej fra Birthe
201701-02-2014 06:32:37 Ruth
Meget spændende plante, den må jeg se hvis jeg får mulighed for det

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!