Logo

Pressede planter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Pressede planter

Til dekorationsbrug kan planterne deles, til herbariet presses de hele. Pressede planter kan bruges til flere forskellige formål. For det første kan man opbygge et herbarium, som f.eks. kan indeholde danske planter eller planter, indsamlet på rejser til andre himmelstrøg. Herbariet kan også helli­ges en bestemt plantegruppe, som man har gjort til sin hobby. Der findes samlere, der opbygger store herbarier med f.eks. brombær eller mælkebøt­ter, fordi disse planter formerer sig ved »jomfrufødsel« og derfor er meget formrige. Men pressede planter kan også anvendes til dekorative formål, f.eks. til brevkort eller billeder.

 

Indsamling: Ligegyldigt hvad man øn­sker at bruge de pressede planter til, er der visse regler, man skal overholde, når man indsamler dem. I mange af de lande, der er yndede turistmål for danskerne, er det forbudt at indsamle og udføre planter uden særlig tilladel­se. Men selv når man har tilladelse, må man passe på, hvor man samler. På nogle af de græske øer er der således fredede områder, hvor al indsamling er forbudt, og også herhjemme er der restriktioner. Visse plantesamfund og visse planter er fredede og må slet ikke samles, bl.a. på Møns Klint. Man må heller ikke samle planter på privat jord uden tilladelse; der er derfor mange skove, hvor indsamling er forbudt, og en eng, hvortil der kun fører en mark­vej, er også privat; her må man end ikke færdes uden tilladelse. I offentlige skove må man færdes næsten overalt, og man må plukke urter, bær, svampe, mos og lav og skære kviste af løvtræer, der er over 10 m høje. Til gengæld må man ikke opgrave og fjerne planter med rod uden tilladelse og ikke skære grene af nåletræer. Endelig bør man overalt udvise hensyn, også selvom man faktisk må færdes, som man vil.

Ved indsamlingen har man brug for lup, flora, blyant, notesbog og hænge-etiketter. Hver hænge-etiket får et nummer, svarende til nummeret i no­tesbogen ud for de oplysninger, man noterer ned om planten, bl.a. vokse­sted (f.eks. Rude Skov), dato og finde­sted (f.eks. bøgeskovbund). Derud­over kan man med fordel ned notere plantens højde, farve og eventuelt an­føre, hvilke planter den voksede sam­men med. Oplysningerne skrives sene­re ud på en etiket, som klæbes op på herbariearket sammen med planten. Den færdige plante bliver pænest, hvis den bliver behandlet varsomt både under indsamlingen og især under transporten hjem til plantepressen. Ved indsamlingen har man god nytte af en planteske, kniv eller grensaks. De indsamlede planter lægges i plastic­poser, mos og lav dog i papirsposer, og svampe i spånkurve.

 

Plantematerialet: Hvad man indsam­ler, afhænger af, hvad man skal bruge materialet til. Til herbariet skal plan­terne være så fuldstændige som muligt, helst med både blomst og frugt. Er planten meget stor, må man tage en gren, som bærer repræsentative blade og blomst eller frugt. En rosenknop på et herbarieark er til ringe nytte. Til andre formål behøver man ikke at tænke på den slags, men til gengæld på plantens dekorative værdi. Nogle arter taber næsten uvægerlig farven under presningen, hvis man ikke tørrer dem meget hurtigt eller meget omhyggeligt; det gælder bl.a. arter med tynde, blå kronblade som blåklokke og kornblomst. Andre er halv- eller helsnylte­re, der ikke indeholder bladgrønt; de bliver sorte, når man presser dem; det samme gør gul snerre. Der er også planter, som taber kronbladene ved den mindste berøring, bl.a. valmuer og ærenpris. Til dem kan man medbringe en lille let feltpresse, bestående af et par små træplader og nogle aviser, spændt sammen med et par remme. Man kan skære huller i træpladerne for at mindske vægten så meget som muligt.

 

 

Presning: Presningen af planterne kan foregå på forskellige måder, som til dels afhænger af, hvor meget man vil ofre på sit udstyr. Det simpleste er at lægge planten i en foldet avisside, lægge denne mellem sammenfolde de aviser på gulvet og presse det hele ved hjælp af en plade af træ eller tykt pap og nogle store sten eller tunge bøger. I dette tilfælde skal man, som altid, når man tørrer planter uden varme, sørge for at skifte de mellemliggende aviser hyppigt, første gang allerede 3-4 timer efter, at man har lagt planten i pres. Til gengæld behøver man ikke at skifte selve den enkelte avisside, som planten ligger i. Hvis man samler lidt mere systematisk på pressede planter, kan det imidlertid godt betale sig at købe en plantepresse og noget pressepapir. Der findes forskellige typer af presser til købs; men man står sig nok ved selv at fremstille en presse eller eventuelt få en snedker til det. En god plantepresse består af to kraftige plader af træ eller masonite og et par lange, stærke rem­me, der kan indstilles til at spænde om både små og store bunker af pressepa­pir og planter. Pladernes mål skal være ca. 45 x 30 cm, dvs. lidt større end de herbarieark, man kan købe i handelen. Desuden skal man bruge tyndt, uglittet papir, f.eks. avispapir, til at lægge planten i og gråt kardus eller aviser til at lægge imellem planterne.

 

Tørring: Har man plads til det, kan man lave sig et tørre apparat til sine planter. Tørreapparatet er en kasse uden bund, men med korte ben under. I kassen skal der være plads til en presse, der er lagt på siden. På gulvet under kassen lægges et bræt, hvorpå der er monteret nogle kraftige varme­lamper, f.eks. Osram Concentra 100 watt, 80°, 220-230 volt. Mellem varme­lamperne og de lister, der skal bære pressen, skal der være mindst 23 cm af hensyn til brandfaren. Desuden skal man lade fremstille en ramme af kyllin­genet, som lægges på listerne under pressen, så at dele af tørrede planter eller papir ikke kan falde ned på lam­perne; sker det, er man nemlig næsten sikker på en voldsom brand. Princip­pet i tørreapparatet er, at pærerne opvarmer luften under presserne, så at den stiger til vejrs og trækker op gen­nem pressen. Derfor må de materialer, man lægger mellem planterne, også være andre end dem, man ellers anven­der. Planten lægges som sædvanlig ind i en foldet avisside eller et tilsvarende

stykke papir; men nu stables den ikke mellem aviser eller kardus. I stedet går man således frem: Først placerer man et stykke bølgepap, hvori rillerne går på tværs af pressens længderetning, oven på den ene af træpladerne. Pap­stykket skal være lidt mindre end træ­pladen, f.eks. 42 x 28 cm. Oven på pappladen lægges derefter et stykke skumgummi af samme størrelse, og oven på dette igen anbringes papiret med planten. Derefter lægger man et stykke skumgummi oven på planten, så atter et stykke pap, skumgummi, plante i papir, skumgummi og så frem­deles. Til sidst spænder man pressen sammen og lægger den på siden i tørreapparatet. Nu kan den opvarme­de luft stige op gennem rillerne i bølge­pappet og trække den fugtighed, som planterne afgiver, med sig. På den måde kan man tørre selv meget saft­holdige arter meget hurtigt, og almin­delige urter tørrer i løbet af et døgn.

 

Alger klæber selv til papiret. De indsamles i plasticposer med vand og bredes ud på et ark bøtte-papir under vand. Presningen sker som med andre planter, men algen overdækkes med gaze, før den lægges i pressepapiret.

 

Opklæbning: Til herbariebrug opklæ­bes de pressede planter på herbarie­ark, der i København f.eks. kan købes i Universitetets Naturfagsboglade. Planterne klæbes op ved hjælp af hvidt, gummieret papir, skåret i smalle strimler; brug ikke tape, som bliver gult og falder af. Papirsstrimlerne sæt­tes hen over stænglen og de større grene, men ikke over blomsterne, hvis det kan undgås. Planten skal sidde så fast, at den i nogen grad følger papiret, men ikke så fast, at den knækker, når man håndterer det. Meget kraftige planter kan man sy fast; i så tilfælde skal man klæbe en strimmel papir hen over tråden på herbariearkets bagside, så at den ikke river i den underliggen­de plante, når arkene bliver stablet i herbariekasser. Til dekorative formål kan man klæbe planten op med gum­milim eller montere den under klæbe­cellofan eller klar, selvklæbende pla­stic.

 

Opbevaring: Selvom planten har be­varet farven under presningen, skal man ikke regne med, at den beholder den altid. Pressede planter, der bliver udsat for lys, taber efterhånden farven, fordi deres farvestoffer nedbrydes. Derfor skal herbarieark opbevares i lystætte kasser eller skabe. Insektan­greb i herbariet kan forebygges ved, at man en gang om året fryser sit materia­le ned til den lavest mulige temperatur i mindst 5 døgn. Under frysningen pakkes herbariearkene i store plastic­poser, som de bliver liggende i under optøningen.

Se også artiklerne Herbarium og Plan­tefredning.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (14 stemmer)
Siden er blevet set 4.526 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Night lightDe mørkegule, fyldte (mere end 25 kronblade), 8-10 cm store blomster dufter moderat og...
• Peace - Gioia - Gloria Dei - Mme A. MeillandBlomsterne er meget store, fyldte, en anelse duftende og i gule nuancer med rosa anstrøg,...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!