Logo

Sankthansurt - Sedum telephium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Sankthansurt - Sedum telephium

Sankthansurt blomstrer ikke ved Sankt Hans, men har formentlig fået sit navn, fordi den er en gammel hekse­plante, som man har brugt til at tage varsler af. Sankthansaften stak man stykker af den tykke rodstok op i loftsbjælkernes sprækker, et for hvert familiemedlem, og af rodens tilstand kunne man aflæse sin skæbne. Skrum­pede den for meget ind, blev skæbnen ikke god. Tilsvarende rodstykker har været anvendt i folkemedicinen som stikpiller mod hæmorroider.

 

Vækstkrav: Uhyre nemme og villige planter, blot de får sol og veldrænet jord. De kan vokse i mager jord, men udvikler sig mest tilfredsstillende på en næringsrig muld.

 

Anvendelse: Velegnet som stenbeds­plante, men tilstrækkelig kraftig til også at kunne klare sig i staudebedet; i forgrunden af et stedsegrønt busket virker den smuk og rigtig.

 

Formering: Arterne kan formeres ved frø; men sankthansurt formeres dog lettest ved deling: der vil i reglen være nok at dele af.

 

Arter: Almindelig sankthansurt (Se­dum telephium ssp. maximum) er en kraftig staude med oprette, ofte rød­prikkede stængler og siddende, ovale, kødede, lidt tandede blade. Blomster­ne er grønliggule og sidder for enden af stænglerne i skærmlignende kvaste. Den findes vildtvoksende i den danske natur, fortrinsvis i krat, på gærder og strandenge.

 

Kinesisk sankthansurt (Sedum speeta­bile) er en værdifuld art med store, grågrønne blade og lyserøde blomster. Kinesisk sankthansurt omfatter flere sorter, her 'Brillant' med mørkrosa blomster.

Sorterne 'Brillant' og 'Carmen' 'har mørkrosa blomster, mens 'Variega­tum' har hvid brogede blade. En af de bedste haveformer er 'Herbstfreude', en krydsning mellem rød sankthansurt og kinesisk sankthansurt. Den har me­get smukke, brunrøde blomster fra september til langt ind i oktober; den kan endda være en fornem vinterdeko­ration, hvis den får lov at blive stående.

 

Rød sankthansurt (Sedum telephium ssp. telephium eller Sedum purpureum) har kortstilkede, blågrønne blade og purpurrøde blomster; den foretrækkes almindeligvis til havebrug. Rød sankthansurt blomstrer hele eftersommeren til langt hen i oktober med purpurrøde blomster i store skærme.

'Munstead Dark Red' er en sort med rødviolette blade og brunligrøde blomster.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (25 stemmer)
Siden er blevet set 7.117 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Major - Mormorrosen - BataviaroseEn rigtig gammeldags rose, både i sin fremtoning og med hensyn til alderen. Regnes for den...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
132108-03-2014 12:43:25 Jørgen Vonger
Har lige plantet et stort bed denne smukke staude. Jeg klippede i efteråret alle blomsterstænglerne af en plante og stak dem i jorden , de har nu næsten alle sat et nyt skud . Nemt og billigt.
132208-03-2014 08:22:10 g.illum
har den røde i haven, som har klaret mange flytninger også fra Sjælland til fyn. fra en vase var der rødder, de blev plantet ud, og trives.
132320-10-2013 16:08:54 kurt andersen
der mangler måske en kommentar til.hvornår man deler de.Det er formentlig i okt. - nov. ?

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os