Logo

Sommerfugletulipan - Calochortus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sommerfugletulipan - Calochortus

Calochortus er sammensat af græsk kalos = smuk og chortos = græs og hentyder til planternes græslignende blade. Sommerfugletulipan hedder de, fordi tegningerne i de stærktfarvede kronblade får dem til at ligne sommer­fuglevinger. De stammer fra det vestli­ge Nordamerika, hvor der findes et halvt hundrede arter. Nogle af arterne kaldes i Amerika for »katteøre«, fordi blomsterne indvendig er besat med duske af korte hår. Det er løgplanter med ofte opsigtsvækkende smukke blomster.

 

Vækstkrav og pleje: Sommerfugletuli­pan er vanskelig i kultur. Den tåler absolut ikke stående vand i jorden, og faktisk tåler den hverken vinterregn eller sommerregn i større mængder. På friland bør den derfor plantes i let, veldrænet jord på en lun plads ved en sydmur, gerne under et udhæng. Det er bedst at plante den omkring 1. november; kommer den i jorden for tidligt, begynder den at spire, og så bliver spirerne frostskadet senere på vinteren. Alligevel bør den vinterdæk­kes omhyggeligt med et tykt lag blad­jord eller halm, og for at beskytte løgene mod mus kan det være nødven­digt at omgive dem med et lag rent sand eller grus. Er vinteren meget fugtig, kan plantestedet eventuelt dæk­kes med en glasplade eller en teglsten. Sidst på sommeren, når planten er visnet ned, optager man løgene for at beskytte dem mod efterårsregnen; de opbevares tørt indtil udplantningen omkring 1. november. Sommerfugle­tulipan er dog mere velegnet til dyrk­ning i koldhus, hvor man langt lettere løser problemerne med fugtighed og frost.

 

Anvendelse: Sommerfugletulipan kan som dahlia og gladiolus anvendes i et solvarmt, sydvendt blomsterbed, i en lun atriumhave eller i vinterhave og koldhus.

 

Arter:

Calochortus amabilis har hæn­gende, gule blomster på ca. 20 cm høje stilke.

Calochortus barbatus stammer fra Mexico, bliver 50-60 cm høj og bærer i reglen to hængende, gule blomster, som indvendig er stærkt behårede.

Calochortus venustus er meget smuk med sine oprette, cremehvide blom­ster, der har purpurfarvede tegninger. Den blomstrer i juni-juli.

Endvidere findes der arter med hvide, rosa, røde og violette blomster.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.495 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her