Logo

Stolte kavalerer - Cosmos

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stolte kavalerer - Cosmos

Cosmos er græsk og betyder smykke; det hentyder til kurvblomsternes store skønhed. Der findes op mod 20 arter, hvoraf de fleste hører hjemme i Mexi­co. Planterne er en- eller flerårige urter med modsatte, fjersnitdelte bla­de. Kurvblomsterne sidder alene eller flere sammen i en løs top på lange stilke.

 

Stolte kavalerer (Cosmos bipinnatus) er en af vore smukkeste sommerblomster og glimrende som snitblomst.

 

Vækstkrav: Herhjemme dyrkes Cos­mos mest som sommerblomster; de trives bedst og giver den rigeste blom­string i en let, ikke for næringsrig jord i fuld sol.

 

Pleje: Frøene sås på blivestedet i april-­maj og udtyndes til 40 cm's indbyrdes afstand; de kan dog også sås i kold­bænk eller i kasser i koldhus og ud­plantes på friland, når jord og luft er tilstrækkelig varme. De har et velud­viklet rodsystem og behøver derfor ikke først prikling.

 

Stolte kavalerer (Cosmos bipinnatus) sås på voksestedet i april og blomstrer fra juni.

 

Arter:

Cosmos atrosanguineus er flerå­rig og har ligesom dahlia store rod­knolde, der skal overvintre frostfrit og udplantes sidst i maj, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Plan­ten bliver 60 cm høj og er ret spinkel; kurvblomsterne er dybt mørkerøde. Den formeres ved deling af knoldene, men kan også dyrkes som enårig og frøformeres ved udsæd i halvvarm bænk i april; småplanterne prikles, pottes og udplantes sidst i maj.

 

Cosmos bipinnatus er den mest dyrke­de art af stolte kavalerer. Den er enårig med 120 cm høje stængler og glatte, dobbelt fjersnitdelte blade med trådformede afsnit. Kurvblomsterne har brede, golde randblomster og gule, rørformede, tvekønnede skiveblom­ster. De vildtvoksende planter har ret små, ofte smudsighvide randblomster; men man har efterhånden udviklet en lang række 'sorter med fint farvede randblomster og tidlig blomstring. 'Crimson Scarlet' har mørkt skarlagen randblomster; 'Gloria' er mørkrosa med en mørkere ring ved rand kroner­nes basis, og 'Sensation' har meget store hvide eller rosa blomster.

 

Cosmos sulphureus 'Klondyke' har rodknol­de, der om vinteren skal opbevares frostfrit. Cosmos sulphureus bliver 150 cm høj. Den er enårig, stærkt forgrenet og med hårede stængler og blade, som er 2-3 gange fjersnitdelte. Kurvene har 8 bredt ægformede, orangegule randkro­ner. Det er en udpræget kortdagsplan­te, der først blomstrer i begyndelsen af august. Sorten 'Sunset' har orangerød e kurvblomster.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (19 stemmer)
Siden er blevet set 6.325 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?